
Sæsonkort: Når ikke ud til AaB-kampen
16.07.2011 13:05
Brøndby IF's nye sæsonkort i de tre kategorier sølv, guld og platin når ikke at blive sendt ud til klubbens sæsonkortholdere inden Superliga-premieren den 17. juli kl. 18 hjemme mod AaB.
I stedet kan det gamle sæsonkort benyttes, eller man kan via en hotline få tilsendt en billet til AaB-kampen.
Brøndby IF beklager, at det grundet leverandørproblemer ikke har været muligt at få sendt sæsonkortene ud inden den første kamp. Uanset årsagen er dette naturligvis ikke godt nok, og frustrationen forsinkelsen medfører blandt sæsonkortholderne deles 100 % af Brøndby IF.
Sådan gør du
- Har du det gamle sæsonkort, så kan du bruge det til AaB-kampen.
- Mangler du dit sæsonkort, så ringer du på tlf.: 43 22 53 79 og får tilsendt en billet.
- Er du i tvivl om, hvordan du får adgang til AaB-kampen, så ring på tlf.: 43 22 53 79.
Telefonen (43 22 53 79) holdes åben hele ugen fra kl. 9-16.
Det vil også være muligt at få udleveret en billet på kampdagen i billethuset ved Sydsiden, hvis du medbringer en kvittering på køb/forlængelse af sæsonkort.
Plaster på såret
Som et lille plaster på såret, vil alle sæsonkortholdere - ved indgangene til Brøndby Stadion på søndag - modtage en værdikupon på en øl/vand, der kan indløses til AaB-kampen.
De nye sæsonkort vil blive sendt ud til sæsonkortholderne i ugen op til hjemmekampen mod AC Horsens den 31/7.
Kjeld Rasmussen Cup 2011
Er du sæsonkortholder og vil se Kjeld Rasmussen Cup mod tyrkiske Samsunspor onsdag kl. 18, kommer du ind på en af følgende måder:
A) Medbring dit gamle sæsonkort - det aktiveres til kampen.
B) Medbring en kvittering for sæsonkortet - så kommer du ind af indgangen.
C) Har du hverken kort eller kvittering, vil personalet i billethuset ved Sydsiden hjælpe dig med en billet.