
Reservehold: Første kamp mandag
21.07.2011 10:11
Sidste sæson vandt Brøndby IF som bekendt DBU's Reserveholdsturneringen efter en række fine præstationer af især klubbens helt unge spillere.
Nu er programmet for denne sæsons reserveholdsturnering på plads. Brøndby IF lægger ud mandag den 25. juli kl. 14 ude mod Lyngby.
Program for reserveholdet
Reserveholdsturneringen er bygget op af et grundspil, hvor holdene i efteråret er inddelt geografisk i en øst- og vestpulje, samt af et slutspil, hvor de tre bedste fra øst og vest dyster om mesterskabet i foråret.
Brøndby IF er i efteråret i pulje med FC Nordsjælland, HB Køge, Lyngby, AB og FC København. Der er allerede spillet to kampe i puljen, og her har FCN besejret AB 2-1, mens HB Køge fik en 1-0-sejr over FCK.
Du finder hele efterårsprogrammet for reserverne i topmenuen under "Kampe - Reserveholdsturn. - Kampe" eller ved at klikke her.
Dario Dumic og Kristoffer Munksgaard var sidste sæson to af de bærende spillere på Brøndby IF's reservehold.