Rekordstor Brøndby Cup 2011 starter lørdag

29.07.2011 09:20

I morgen lørdag er der åbningsceremoni for en rekordstor Brøndby Cup 2011 med deltagelse af mere end 125 hold fra seks forskellige nationer.

Det er i år muligt at følge spændende hold fra Gambia, Nigeria, Færøerne, Sverige, Norge og Danmark på banerne i Brøndby.

Masser af oplevelser i de kommende dage

Programmet for Brøndby Cup 2011 er følgende:

Åbningsceremoni lørdag den 30. juli
Kl.15.00          Optog gennem byen med sækkepibeorkester                                          
Kl.15.40          Optoget fortsætter fra SOSU skolen
Kl.16.00          Ankomst bane 2 - præsentation af holdene
Kl.16.20          Åbningstale ved formand for kulturudvalget, Kent Magelund
Kl.16.30          Tvillingerne Rikke & Trine fra X-factor
Kl.17.00          Åbningskamp i herrer U19-turneringen: Bidwest Vidst FC Syd Afrika - Vanløse
Kl.17.25          Pause - danseoptræden & bolddjonglør
Kl.17.35          2. halvleg       
Kl.18.00          Slut

Søndag den 31. juli spilles indledende kampe fra kl.09.00 - 20.00
Mandag den 1. august spilles indledende kampe fra kl.09.00 - 20.00
Tirsdag den 2. august spilles indledende kampe fra kl.09.00 - 20.00
Onsdag spilles de sidste indledende kampe samt placeringskampe fra kl.09.00 ? 19.00
Torsdag spilles finalerne fra kl.09.00 ? 15.00

Brøndby Cup er både for bredde- og elitehold. I år er der eliteturnering for U13 - U14 og U15 drenge, og det bliver en af årets stærkeste ungdomseliteturneringer i Danmark med deltagelse af blandt andet Færøernes U15 landshold, FC Midtjylland, OB, FC Nordsjælland, Lyngby, Vejle og andre af Danmarks bedste ungdomshold ? læs mere om eliteturneringen på dette link: http://www.brondbycup.dk/index.php/da/brondbycup/80-staerk-elite-turnering-under-brondby-cup-2011

Under hele turneringen er der opbygget et eventområde på parkeringspladsen bag Brøndby Hallen, hvor de mange deltagere vil have mulighed for at underholde sig med blandt andet bordfodbold, bordtennis samt en oppustelig boldbane m.v.

Deltagerne vil også kunne få autografer af Superliga-spillerne, når de ligger vejen forbi eventområdet på mandag den 1. august kl. 13.00, og alle deltagere skal naturligvis også på Brøndby Stadion søndag aften kl. 18.00 og se Superligakampen mellem Brøndby IF og AC Horsens.

I alt 75 frivillige fra Brøndby IF's amatørafdeling vil være med til at de mange deltagere vil få en stor oplevelse.

Læs mere om Brøndby Cup 2011 på www.brondbycup.dk