Martin Bernburg ude i tre uger

25.07.2011 12:52

Brøndby IF's Martin Bernburg skånede ikke sig selv i en tackling under kampen mod Silkeborg i lørdags. Det resulterede i et voldsomt vrid i anklen og en efterfølgende udskiftning.

Nu lyder prognosen fra Brøndby IF's sundhedssektor, at den stærke angriber er ude i tre uger.

Ankelforstuvning

- Martin Bernburg har pådraget sig en ankelforstuvning, som vi forventer vil holde ham på sidelinjen i tre uger, lyder det fra klublæge Eilif Larsen.

Martin Bernburg har startet inde i Brøndby IF's to Superligakampe i denne sæson, men ser altså ud til at misse opgørene mod SV Ried, AC Horsens og OB.

MB

Martin Bernburg har forstuvet anklen og må sidde ude i tre uger.