Kampene mod SV Ried endelig fastlagt

21.07.2011 11:12

Brøndby IF skal som bekendt spille 3. kvalifikationsrunde til Europa League mod østrigske SV Ried. Brøndby IF starter på udebane den 28. juli, mens hjemmekampen ligger den 4. august på Brøndby Stadion.

Tidspunkterne for begge kampe er nu lagt endeligt fast til hhv. kl. 21:05 (udekampen) og 19:00 (hjemmekampen). Begge kampe vises direkte på TV3+.

Vil du med til Østrig og støtte holdet, så læs mere her. Billetter til hjemmekampen den 4. august kl. 19 sættes til salg fra tirsdag den 26. juli kl. 10 online og i Brøndby Shoppen.