U19 triumferede i Linkenheim

17.01.2011 09:13

For anden weekend i træk lykkedes det for Brøndby IF's talentfulde U19-mandskab at vinde en stor indendørsturnering i Tyskland. Denne gang sejrede U19-holdet i den stærkt besatte turnering i Linkenheim nær Karlsruhe.

Ved ankomsten fredag aften skulle Brøndby-lejren spise på Wildparkstadion, Karlsruhes hjemmebane, hvor Brøndby i november 1996 som bekendt vandt 5-0 i UEFA Cup Turneringen, og flere fans på stadion havde tydeligvis ikke glemt om "danske Bröndby IF's storsejr", der i de tyske medier dengang blev kaldt den største ydmygelse af et tysk hold nogensinde.

Indledte med et nederlag, men kom stærkt igen

Desværre indledte Karlsruhes U19-hold indendørsturneringen lørdag med at besejre Brøndby 1-0, men herefter fandt Brøndby-spillere melodien og befandt sig på andenpladsen i gruppespillet efter førstedagen. Herefter så de blågule sig ikke tilbage.

Hele søndagen stod således i Brøndby IF's tegn. Ikke et eneste nederlag, puljesejr, semifinalesejr og til sidst en 2-1-finalesejr over Hannover 96 på et sejrsmål scoret af Mathias Gehrt blot 19 sekunder før tid. De tyske tilskuere overgav sig og klappede taktfast efter finalen ned mod de glade Brøndby-drenge.

Og Brøndby IF gjorde nærmest rent bord, da anfører Daniel Norouzi blev turneringens topscorer med otte mål, mens Mathias Gehrt helt fortjent blev valgt som turneringens bedste spiller efter en stribe flotte præstationer og afgørende aktioner af Brøndbys nummer 10.

Der er vist ingen tvivl om, at Brøndby IF fortsat har et godt navn i området omkring Karlsruhe.

Resultater fra turneringen

Lørdag:
Karlsruher SC - Brøndby IF 1-0
Young Boys Bern - Brøndby IF 1-3
Hannover 96 - Brøndby IF 0-2 
FC Kaiserslautern - Brøndby IF 0-1
Greuther Fürth - Brøndby IF 5-2

Søndag:
1899 Hoffenheim - Brøndby IF 2-2
Brøndby IF - FV Linkenheim 7-0
Brøndby IF - Union Berlin 4-1
Mainz 05 - Brøndby IF 1-3

Semifinalen:
Brøndby - Greuther Fürth 4-3

1-0 Daniel Norouzi
2-0 Jannik Hansen
2-1 Greuther Fürth
2-2 Greuther Fürth
2-3 Greuther Fürth
3-3 Christian Stokholm
4-3 Daniel Norouzi

Finalen:
Brøndby - Hannover 96 2-1

1-0 Jannik Hansen
1-1 Hannover 96
2-1 Mathias Gerht

Truppen:

Nicolaj Jørgensen (GK)
Daniel Norouzi
Christian Stokholm
Mathias Gerht
Dario Dumic
Alexander Green
Jannik Hansen
Mathias Redsted
Rasmus Louie Larsen
Thomas Aarris
Riza Durmisi (U17)
Kristian Andersen (U17)

brondby.com ønsker U19-holdet stort tillykke med det flotte resultat!