Ferieformen blev bib-testet

11.01.2011 13:54

Der blev svedt og stønnet, da Brøndby IF's spillertrup tirsdag fik testet formen i en såkaldt bib-test.

Ideen er, at spillerne løber mellem to faste punkter i tidsintervaller, der bliver kortere og kortere, og derfor bliver testen hårdere og hårdere. Jo flere intervaller spillerne klarer sig igennem, jo hurtigere er deres krop om at restituere i de korte pauser mellem løbene, og jo bedre er formen.

Formen er god

Det var ikke til at se på spillerne, at den seneste måned har stået i feriens tegn. Der var således gode, solide præstationer over hele linjen. Enkelte, eksempelvis Michael Krohn-Dehli, skilte sig særligt positivt ud og fik fornemme testresultater.

Når holdet nærmer sig sæsonstarten den 6. marts, testes formen endnu en gang for at måle fremgangen og dermed have bedre muligheder for evaluering af opstartens fysiske træning.

Stephan

Stephan Andersen, der her snører skoene, er 100 % fit igen efter sin skade og deltog i tirsdagens bib-test på lige fod med resten af truppen.

Keeperne

De tre keepere, Andersen, Tørnes og Falkesgaard lader op til bib-testen.

Goodson vand

Clay Goodson snupper en slurk vand forud for testen, som amerikaneren klarede i fin stil.

MB klar til start

Mikkel Bischoff, Clay Goodson og et par andre spillere er klar til start.

Bischoff træt

...Og her er Mikkel Bischoff så efter testen.

Stender

Også Daniel Stenderup gav sig fuldt ud og puster her ud efter den udmattende test.

Nilsson

Mikael Nilsson blev som de fleste andre spillere, hængende efter egen test for at heppe på holdkammeraterne, der manglede at løbe.