Brøndby-mål på U21-landsholdet

24.01.2011 10:23

Hele fire Brøndby-spillere startede på banen i U21-landsholdets sidste testkamp i Dubai mod Champions League-deltagerne fra Shaktar Donetsk.

Jens Larsen, Mike Jensen, Daniel Wass og Nicolaj Agger var alle at finde i startopstillingen, og det kastede et par gode præstationer af sig.

Mål af Agger og Mike

Mod et stærkt ukrainsk mandskab kom både Nicolaj Agger og Mike Jensen på scoringstavlen. Først fik Agger udlignet til 1-1 efter et indlæg fra Daniel Wass, og efter en times spil udnyttede Mike Jensen sikkert et straffespark og udlignede til 2-2.

Desværre for U21-landsholdet fik Shaktar Donetsk scoret til 2-3 små tyve minutter før tid, hvorfor det altså blev til et knebent dansk nederlag mod en stærk modstander.

Mandag formiddag lander U21-truppen i Kastrup, hvilket betyder, at de fire blågule landsholdsspillere lige kan nå hjem og pakke om, da Brøndby IF som bekendt sætter kurs mod Portugal tidligt tirsdag morgen.

Agger

Brøndby IF's Daniel Agger er igen at finde på det danske U21-landshold efter skadespausen i første del af 2010. Søndag takkede Agger for tilliden ved at score 1-1-målet i landsholdets testkamp mod Shaktar Donetsk.