To mere på U21-landsholdet

04.02.2011 14:03

Dansk Boldspil Union har netop efterudtaget Brøndby IF's Daniel Stenderup og Anders Randrup til det danske U21-landshold.

U21-landsholdet har i forvejen deltagelse af Brøndby IF's Mike Jensen og Jens Stryger Larsen, så nu kan i alt fire Brøndby-spillere kan komme i aktion, når Danmark på tirsdag møder det spanske U21-landshold på udebane i en træningskamp.

Anføreren er tilbage

Mens Daniel Stenderup står noteret for en U21-landskamp, så har Anders Randrup spillet 14 U21-landskampe, hvor de fleste har været som anfører. Anders Randrup har også spillet en A-landskamp.

AR

Mike Jensen får Anders Randrup med i U21-landsholdslejren, hvor også Jens Stryger Larsen og Daniel Stenderup tjekker ind.