Superliga: Billetsalget er sparket i gang!

21.02.2011 09:26

Årets første hjemmekamp i forårssæsonen nærmer sig. Søndag den 6. marts er modstanderen som bekendt Lyngby BK, mens SønderjyskE venter ugen efter ligeledes på Brøndby Stadion.

Da de to hjemmekampe ligger lige i kølvandet på hinanden, er billetsalget til begge disse kampe nu sparket i gang - både online og i Brøndby Shoppen.

Foråret nærmer sig 

Du kan købe dine billetter online eller i Brøndby Shoppen på Brøndby Stadion.

Billet- og sæsonkortansvarlig Jon Nedza udtaler:

- Vi har fået utrolig mange henvendelser fra folk, der ikke kan vente til forårssæsonen starter. Den lange vinterpause gør, at man savner at komme på stadion og mærke gåsehuden fra indløbet og suset fra tribunerne. Heldigvis er den 6. marts lige om hjørnet, så vejen til græs og glidende tacklinger på Brøndby Stadion er ikke langt væk.

fight

Der venter masser af drama, fight og følelser på Brøndby Stadion i den kommende forårssæson. Du kan nu købe billetter til de to første hjemmekampe.