Henrik Jensen: Mangler det sidste

20.02.2011 18:56

Brøndby IF tabte søndag den første træningskamp på turen i Belek i Tyrkiet, da russiske FC Anzhi Makhachkala vandt et tæt opgør med 1-0.

I kampens sidste time sad Brøndby IF på tingene, men skarpheden i den afgørende aflevering manglede desværre.

God defensiv

brondby.com fangede efter kampen cheftræner Henrik Jensen:

- Overordnet set var det en okay kamp, hvor vi kommer lidt sløvt i gang, men faktisk sidder vi på tingene i den sidste time. I det perspektiv er det selvfølgelig ekstra ærgerligt at tabe kampen, da vi har styr på dem.

- Defensiven var rigtig, rigtig stærk, og vi giver faktisk intet væk. Målet er unødvendigt, da det kommer ud af ingenting og via et langskud, men jeg er meget tilfreds med vores defensive præstation.

- Offensivt har vi flere chancer end russerne, men den sidste chanceskabende aflevering er ofte ikke specielt vellykket, og derfor bliver chancerne ikke så store, som de kunne have været. Og det skal vi have arbejdet mere med.

Brøndby IF spiller næste kamp i Tyrkiet på tirsdag mod ukrainske Ilyichivets Mariupol.