
Billeder fra sejren over FC Vestsjælland
16.02.2011 09:38
Mandag eftermiddag vandt Brøndby IF 3-1 over FC Vestsjælland fra 1. division. Kampen var lidt som nat og dag, idet første halvleg var velspillet og tempofyldt, mens anden halvleg ikke bød på hverken poleret spil eller de store målchancer.
Clarence Goodson, Ousman Jallow og Nicolaj Agger kom på måltavlen for Brøndby IF. Nedenfor kan du se en række billeder fra kampen, der blev spillet i bidende kulde på kunstgræsbanen bag Slagelse Stadion.
FCV - BIF i billeder
Clarence Goodson var solid i midterforsvaret, hvor han og makker Max von Schlebrügge heller ikke blev sat på de helt store prøver.
Thomas Rasmussen overlapper Krohn-Dehli og får afleveringen på det helt rigtige tidspunkt.
Nicolaj Agger gav prøver på både god speed og fysik i kampen mod FC Vestsjælland.
Anders Randrup startede inde på højre back og gjorde en udmærket figur kampen igennem.
Remco van der Schaaf skriver autografer til tilskuere, der trods den ufatteligt kolde blæst var mødt frem til træningskampen i Slagelse.
Goodson udlignede FCV's tidlige føringsmål på et hovedstød tæt under mål.
Lidt senere i første halvleg var det Ousman Jallows tur til at komme på måltavlen, da han kom først på et flot indlæg fra Jens Larsen.
Goodson og von Schlebrügge var dominerende i luftrummet og flere gange farlige i modstanderens felt.
Her er det Max von Schlebrügge, der er tæt på en scoring.
Agger gjorde det til 3-1 efter et fint træk ind i banen og en velovervejet afslutning.
Unge, talentfulde Mathias Gehrt blev skiftet ind i anden halvleg.
Brent McGrath kom ligeledes ind efter pausen.
Mikael Nilsson er påpasselig i defensiven.
Foto: Flemming Alø