0-1-nederlag til Malmö FF

26.02.2011 15:17

Brøndby IF tabte 0-1 til de svenske mestre fra Malmö FF i en velbesøgt træningskamp lørdag eftermiddag på Brøndby Stadion.

Som i de seneste par kampe havde de blågule svært ved at tilspille sig åbne målchancer opgøret igennem. Tættest på scoring var unge Mathias Gehrt, der i slutningen af første halvleg ramte stolpen efter en god frispilning fra Nicolaj Agger.

Reaktioner senere

Brøndby IF startede kampen i følgende opstilling:

S. Andersen

A. Randrup - C. Goodson - M. von Schlebrügge - J. Frederiksen

J. Kristiansen - M. Nilsson - M. Jensen - M. Krohn-Dehli

N. Agger - M. Gehrt

Samme 11 spillere indledte anden halvleg, hvorefter der blev skiftet flittigt ud på begge mandskaber. Daniel Wass, Remco van der Schaaf, Brent McGrath, Kristoffer Munksgaard, Thomas Rasmussen, Daniel Stenderup, Ousman Jallow og Paul Jatta kom således alle i aktion i løbet af anden halvleg.

Trods perioder med udmærket spil midt på banen var det gennem kampen småt med chancerne til Brøndby IF. Et par enkelte skudforsøg samt Mathias Gehrts førnævnte stolpeskud var ikke nok til at udligne Malmös føringsmål fra første halvleg.

Dermed blev det et 0-1-nederlag i den sidste testkamp, før det på næste søndag går løs i Superligaen mod Lyngby BK. 

brondby.com vender tilbage med reaktioner fra cheftræner Henrik Jensen og Mathias Gehrt.

NA

Trods ihærdige forsøg fra frontduoen Agger og Gehrt lykkedes det ikke at finde vej til netmaskerne i 0-1-nederlaget til Malmö FF. Foto: Arnason.dk