
Thygesen: Femi er en klassespiller
05.08.2011 11:05
Torsdag sikrede Brøndby IF underskriften fra den stærke midtbanespiller Femi Ajilore, som dermed igen bliver holdkammerat med Mikkel Thygesen.
Og de to Superligaprofiler glæder sig til gensynet:
En klassespiller
Mikkel Thygesen fortæller:
- Femi er en klassespiller. Jeg nød virkelig at spille sammen med ham tidligere i karrieren, fordi han arbejder stenhårdt og altid er loyal overfor holdet. Han er ydmyg som person og altid i stand til at løfte holdkammeraterne. Jeg er sikker på, at han bliver en klar forstærkning for os.
Femi Ajilore:
- Jeg snakkede med Mikkel, inden jeg skrev under med Brøndby, og han roste klubben til skyerne, og jeg stoler på Mikkel, fordi han er min ven. Han spiller altid med hjertet og giver alt, hvad han har. Mikkel er også målfarlig og en spiller med et stort mod, som går helhjertet ind i alt, så jeg glæder mig igen til at spille på hold med ham.
Sportschef Ole Bjur med den nye nummer 6 - Femi Ajilore, der igen skal spille sammen med Mikkel Thygesen.