
Peer F: Sundt at få armene ned
23.08.2011 12:33
Assistenttræner i Brøndby IF Peer F. Hansen mener, at hans mandskab var heldige med 2-2 i Reservekampen mod AB.
Og Peer F. Hansen kalder det sundt for de unge talenter, at de engang i mellem møder modgang og lærer, at succes kræver hårdt arbejde.
Målet er at gå videre
- Vi vidste på forhånd, at det ville blive en svær kamp mod AB, da de kom med et stærkt hold, og jeg synes faktisk, at det blev en god kamp og læreproces for vores unge spillere. Men vi spiller ikke godt i går og er heldige med at få uafgjort til slut.
- Det sidste kvarter jagter vi udligningen, og her viser de unge god fight og den rigtige indstilling, og det er selvfølgelig rigtig positivt. Men overordnet, så er det også sundt at møde modgang for de unge drenge, så de hele tiden bliver mindet om, at succes og gode resultater altid kræver en indsats og hårdt arbejde.
- Kampen i går var nummer tre i efterårets Reserveholdsturnering, og jeg synes, at vi er godt i gang med tre kampe og syv point. Målet for os i turneringen er at udvikle de unge spillere, så de får mødt seniorspillere i en tidlig alder og mærker, hvad der kræves i de kampe, men vi vil også gerne videre til finaleslutspillet i foråret, hvor der venter flere rigtigt gode kampe.
Assistenttræner Peer F. Hansen med gode råd til en prøvespiller i en tidligere Reserveholdskamp.