Mikkel Thygesen: Vi skal blive ved med at kæmpe

14.08.2011 19:02

I søndagens 2-2-hjemmekamp mod SønderjyskE var Mikkel Thygesen manden bag det flotte udligningsmål efter 33 minutters spil på Osama Akharraz fine forarbejde.

brondby.com talte med Thygesen efter kampen.

For længe om at finde spillet frem

- Vi får et gok i nøden ved SønderjyskEs mål efter to minutter. Der går for længe, før vi får rejst os og finder noget godt spil frem. Men så spiller vi fornuftigt og får scoret et par gode mål og spiller egentlig også fornuftigt det meste af anden halvleg.

- Men det sidste kvarter falder vi desværre i kadence, også selvom vores fysiske form er god nok. Det må være oppe i hovederne, det er galt.

- Det er bestemt ikke nemt for tiden, det er helt sikkert. Vi ved også, at de andre hold giver 10 % ekstra, når de møder Brøndby, så det skal vi selvfølgelig være klar på.

- Der er ikke så meget andet at gøre end at kæmpe videre. Vi skal arbejde hårdt, og så vender tingene også til vores fordel, slutter Thygesen.

MT

Mikkel Thygesen jubler over sit 1-1-mål mod SønderjyskE. Foto: Flemming Alø