CL: Kvinderne trak Standard Liege

23.08.2011 14:31

Brøndby IF's dygtige kvindehold, der i sidste sæson vandt The Double, trak i dag belgiske Standard Liege i første runde af Champions League.

Den første kamp afvikles i Belgien enten den 28. eller 29. september, mens returopgøret i Brøndby spilles den 5/6 oktober.

Hvis det skulle lykkes Brøndby IF at vinde samlet over Standard Liege, så venter isralske Tel Aviv eller italienske Torres i næste runde.