
Brøndby IF dominerer U17-landsholdet
05.08.2011 10:06
Det danske U17-landshold spiller i øjeblikket Internordisk turnering, og de danske talenter besejrede senest Sverige med 4-2.
Et dansk landshold med syv Brøndby-spillere i aktion og hele to Brøndby-scoringer undervejs i kampen.
Flot Højbjerg-scoring
Det danske U17-landshold kom bagud både 0-1 og 1-2, men så tog Brøndby IF-talenterne fat. Først udlignede Pierre-Emile Højbjerg på et flot frisparksmål, inden Mikkel Jensen sørgede for dansk føring på 3-2.
Danmark vandt 4-2 og havde ud over de to målscorere fra vestegnen også Svenn Crone, Andrew Hjulsager, Andreas Christensen, Kristian Larsen og Oscar Tranberg i aktion.