
Akpoveta: Jeg er her for at score mål
09.08.2011 11:25
Brøndby IF's nye nigerianske angriber Oke Akpoveta glæder sig til at trække den gule trøje over hovedet og score mål for Brøndby IF.
Det fortæller det 19-årige stortalent, som brondby.com netop har talt med.
Vil betale Brøndby IF tilbage
- Jeg er selvfølgelig meget glad for, at jeg nu har fået en kontrakt i Brøndby IF. Det er en god og traditionsrig klub, der spiller på et højt niveau i den danske liga. Jeg har set en del kampe, og jeg glæder mig til at løbe på banen og kæmpe for Brøndby IF.
- Mit mål med mit ophold her er klart. Jeg er en målscorer og er her for at score mål. På den måde vil jeg betale Brøndby IF tilbage for deres tro på mig. Jeg føler mig fysisk ovenpå og i god kampform, så jeg er klar til at spille, når træneren synes, at jeg skal med i truppen.
- Det bliver en stor oplevelse for en ung knægt som mig at løbe ind på Brøndby Stadion. Jeg har set et par kampe her, og stemningen er helt fantastisk. Fansene er meget aggressive og hjælper holdet, når de råber. Jeg vil gøre alt for, at jeg kan gøre dem glade.
Fakta om Oke Akpoveta:
Født: 12. december 1991
Tidligere klubber: Warri Wolves (Nigeria)
Position: Angriber
Brøndby IF's nye nummer 14, nigerianske Oke Akpoveta.