
To Young Firm-opgør gav tre point
12.04.2011 14:12
Fredag aften led Brøndby IF's U19-mandskab et sjældent nederlag, da FC København scorede i overtiden og vandt kampen.
Lørdag var der påny 'Young Firm', og her leverede Brøndby IF's U17-hold en flot indsats og vandt fortjent 2-0 over FC København.
U19 smed det hele væk
Efter en miserabel første halvleg, hvor personlige fejl gav FC København en 2-0 føring, så satte topholdet i U19-ligaen fra Brøndby IF sig tungt på lokaopgøret efter pausen. Først reducerede Patrick Olsen på et flot langskud, inden Alexander Green udlignede til 2-2 på straffespark.
Brøndbys unge drenge havde på dette tidspunkt et træt FC København-hold helt nede i sækken, men dybt inde i overtiden lukrerede hjemmeholdet på tilfældighedernes spil efter et hjørnespark og scorede til kampens resultat 3-2. En hård skæbne for Brøndby IF, der ellers flot havde kæmpet sig tilbage i opgøret på Frederiksberg.
Startopstilling
N. Jørgensen
M. Redsted - D. Dumic - C. Stockholm - D. Norouzi
F. Semou - A. Green - P. Olsen
M. Suleiman - K. Lauridsen - T. Aarris
Ind: M. Væggemose, R. Louie, R. Joensen
Ud: F. Semou, T. Aarris, A. Green
U17 vandt sikkert
Lørdag dystede Brøndby IF's U17-mandskab i endnu et 'Young Firm-opgør' på Frederiksberg, men her var gæsterne klart bedst fra start til slut.
Brøndby IF havde flere muligheder for at komme foran, men først efter 50. minutters spil kom forløsningen, da Frederik Holst scorede til 1-0. Og et lille kvarter før tid øgede indskiftede Nicholas Mortensen til 2-0, hvilket også blev kampens sidste scoring.
En sikker og kontrolleret sejr til U17-holdet, der dog fik en anelse malurt i bægeret, da Andrew Hjulsager blev udvist i slutfasen.
Startopstilling
A. Hansen
S. Crone - M. Nielsen - A. Christensen - P. Borslund
F. Holst - P.E. Højbjerg - O. Tranberg
A. Hjulsager - D. Holm - M. Jensen
Ind: P. Da Silva, B. Severinsen, N. Mortensen
Ud: P. Borslund, M. Jensen, D. Holm