
Støt Brøndby Tifo på søndag
14.04.2011 14:10
På søndag før kampen mod AaB samler Brøndby Tifo ind, så husk kontanter og støt Brøndby Tifo, der er en vigtig del af stemningen og oplevelsen af at komme på Brøndby Stadion.
Vi husker alle de fantastiske tifoer mod blandt andet FC Barcelona og Ajax Amsterdam, og det kræver mange timers hårdt arbejde, og selvfølgelig penge, at forberede og udføre de imponerende tifoer.
Så støt Brøndby Tifo på søndag og vær med til at sikre en visuel flot kulisse til Brøndby IF's kampe også i fremtiden.
Indsamling før kick-off
Der vil på søndag før kampen mod AaB kl. 18.00 være frivillige indsamlere fra Brøndby Tifo placeret både ved indgangene til Brøndby Stadion samt i boderne på selve stadion.
Fantastiske tifoer er en del af oplevelsen på Brøndby Stadion.