
Søndag: Superliga, Somersby og hiphop
30.04.2011 16:03
Brøndby IF tager søndag kl. 18 imod AC Horsens, der har de tidligere Brøndby spillere, Morten "Molle" Rasmussen, Martin Spelmann og Martin Retov i truppen.
Billetterne til den kamp kan som altid købes i Brøndby Shoppen og online her.
Somersby og hiphop under Sydsiden
Succesen fra Lyngby-kampen med hiphop under Sydsiden gentages nu til søndagens kamp mod AC Horsens.
Tyde T med DJ Steen Rock og DJ Scratchmagic i ryggen spiller således op under Sydsiden på søndag fra kl. 16:30-17.
Til lejligheden får Sydsiden besøg af Somersby-piger, der vil sælge den nye Somersby Blackberry til en rund 20-krone under hiphop-koncerten. Så kom og start festen tidligt!
Portene ved Sydsiden åbnes kl. 16.
Opvarmning til kampen
- Med tanke på de to seneste kampe bliver kampen på søndag forhåbentlig rigtig underholdende for tilskuerne. Vi forventer en hel del tilskuere på søndag, hvor der som altid vil være prematch-aktiviteter på og uden om Brøndby Stadion, udtaler Brøndby IF's billetansvarlige, Jon Nedza.
1964 har åbent fra kl. 11:30, hvor personalet er klar med lækker mad, drikkevarer og masser af fodboldklip på de mange fladskærme.
"FØR KAMPSTART" serveringsstedet ved SYDSIDEN åbner kl. 16.00, hvor der serveres pølser fra grillen og fadøl/vand til lækker musik fra billethuset.
Brøndby Kids holder åbent fra kl. 16.00, hvor hele Apollo Park bliver rullet ud og spillere, som altid, kommer til autografskrivning.
Køb billet nu
Du kan købe din billet nu online på brondby.com/billet eller i Brøndby Shoppen ved Brøndby Stadion.
Der er traditionelt stort tryk på indgangene på Brøndby Stadion, og alle opfordres til at købe deres billetter i forsalg og dermed undgå eventuel kø på kampdagen.
Er du medlem af Fællesskabet, sparer du gebyret på 20 kr. pr. billet. Et medlemskab af Fællesskabet er gratis! Du kan købe og printe dine billetter online helt frem til kampstart!
Billethuset ved Sydsiden åbner på kampdagen tre timer før kick off.
AC Horsens' medrejsende fans henvises til udebane-billethuset bag Nordea Tribunen, som åbner to timer før kampstart.