Jallow: Hård konkurrence er nødvendig

27.04.2011 10:40

Tirsdag eftermiddag fik angriberen Ousman Jallow comeback for Brøndby IF's reservehold i opgøret mod OB, da han fik en halvleg på bane 2 og leverede en fin indsats.

Nu vil Jallow gerne tilbage på Brøndby Stadion og spille, men den unge gambianer erkender, at konkurrencen i angrebet er hård for tiden i Brøndby IF.

Ros til Agger og Gehrt

- Jeg er vigtigst af alt glad for at være klar igen, så jeg kan genfinde min form og fitness, og det kommer kun ved, at man spiller nogle flere kampe.

- Selvfølgelig håber jeg at komme tilbage på Superliga-holdet snarest muligt, men det er i sidste ende altid trænerens beslutning, så jeg vil bruge træningen til at vise, at han skal vælge mig.

- Agger og Gehrt spiller lige nu, de scorer og holdet vinder, så konkurrencen er hård, men det er kun godt for holdet, så alle spillere leverer varen hele tiden. Konkurrencen er nødvendig, runder den gambianske angriber af.

OJ

Ousman Jallow erkender, at det er svært at slå Mathias Gehrt og Nicolaj Agger af Brøndby-holdet for tiden.