
Goodson: Fantastisk resultat
21.04.2011 20:42
Clarence Goodson debuterede som Brøndby-anfører i søndagens 3-0 sejr over Esbjerg og krydrede sågar en flot kamp med den første officielle scoring i den gule trøje.
Og den solide og rolige amerikaner var også tilfreds, da brondby.com fangede ham efter sejren.
Solid defensiv
- Først og fremmest, så er det et fantastisk resultat. Vi vinder overbevisende 3-0 og giver stort set intet væk til Esbjerg ud over nogle langskud og en tilfældig hovedstødschance i anden halvleg.
- Jeg følte mig rigtig godt tilpas på banen, og vi havde en god kommunikation i defensiven, og så er det ellers bare at give alt i duellerne, og det klarede vi fint i dag.
- Det var selvfølgelig en stor ære at få lov til at løbe på banen som anfører i dag, men ellers er jeg den type, der bare giver alt, hvad jeg har i mig, og så håber jeg, at det er nok kamp efter kamp.
Dagens Brøndby-kaptajn var yderst tilfreds med sejren. Foto: Arnason.dk