A-trup: Status på skader

26.04.2011 12:49

Der er næsten stille i styrkerummet, når Brøndby IF's A-trup er på træningsbanen, da de skadede spillere efterhånden er ved at vende tilbage på grønsværen.

brondby.com har taget en snak med sundhedschef Johannes Breum for at få en status på skadessituationen i A-truppen.

Jallow er tilbage

- Vi har egentlig ikke så meget nyt at rapportere, da vi heldigvis hele tiden får spillere tilbage fra skader. Ousman Jallow spiller eksempelvis med reserveholdet i dag, mens Mikkel Bischoff også træner fuldt med holdet igen.

- Jens Larsen træner mere og mere fodboldrelaterede øvelser, og der er hele tiden fremskridt i hans træning og styrkelse af lysken.

- For Martin Bernburgs vedkommende, så står den stadig på selvtræning, mens Remco van der Schaaf sad ude mandag med en mindre lægskade, men her er kun tale om mindre problemer, og han er snart tilbage igen. 

JL

Jens Stryger Larsen er begyndt med mere fodboldrelaterede øvelser i genoptræningsfasen.