Rasmussen: Weekenden gav energi

06.09.2010 15:21

Først kl. 13 stod der træning på dagens program, og efter et par fridage var det tydeligt, at energiniveauet hos spillerne er i top.

- Det var dejligt med en lang weekend. Vi har spillet mange kampe, og der er mange indtryk, der skulle bearbejdes, fortæller Thomas Rasmussen.

Én kamp af gangen

- Det er klart at skuffelsen efter Sporting-kampen har siddet lidt i de fleste, og derfor er det godt med en fri-weekend, som den vil lige har haft. Tre dage med tankerne helt andre steder har gjort gavn, smiler Rasmussen.

- Sådan har jeg det i hvert fald, og det mærkes som om, andre også har det på den måde, tilføjer han. 

- Vi har nogle spændende og vigtige opgaver foran os. Vi vil gerne være med helt i toppen, når vi går på vinterpause, men lige nu handler det sådan set kun om den næste kamp. Vi skal vinde på søndag, og så må vi tænke på den følgende kamp bagefter. Længere er den ikke.

- Nu har vi fået ladet batterierne op, og der er masser af god energi til arbejdet frem mod søndagens kamp, som lige nu er den vigtigste, konstaterer Rasmussen.

Rasmussen

Weekenden har været brugt til at lade batterierne helt op og for Rasmussen og co. er fokus nu udelukkende på den næste kamp. Det er på søndag, hvor SønderjyskE besøger Brøndby Stadion.