Lukas på banen

28.09.2010 13:47

10-årige Lukas var søndag eftermiddag med, da spillerne løb på banen foran 11.000 tilskuere på Brøndby Stadion.

Kampen er der skrevet rigeligt om, men for Lukas var det en oplevelse, han aldrig glemmer. Han havde vundet en konkurrence i lokalavisen Vestegnen, hvor præmien var doneret af Fællesskabet - Brøndby IF's samlingssted for fans i alle aldre.

Jeg elsker fodbold

Vestegnen har en længere foto-artikel om Lukas' dag med Brøndby-spillerne, hvor han ud over indløbet med spillerne fik lov til at sidde på bænken og blev vist rundt i nogle af de områder på Brøndby Stadion, der ellers ikke er adgang til.

- Jeg elsker fodbold, måtte Lukas konstatere midt i den store oplevelse. Og det kan man egentlig godt forstå, når man ser, hvad den lille purk fik med sig hjem af oplevelser.

Du kan læse hele artiklen om Lukas' besøg på Brøndby Stadion og se de mange billeder her.

Du kan læse meget mere om Fællesskabet her, og se mulighederne for at komme med på banen som medlem af Brøndby Kids.

Se alle fordelene i Fællesskabet, KERNEN og Kids her.

Lukas

Lukas fik bl.a. en snak med cheftræneren før kampen. (Foto: Kenn Thomsen, Vestegnen)