
Gå ikke glip af den sidste hjemmekamp
26.11.2010 10:06
Brøndby IF tager på søndag imod OB i årets sidste hjemmekamp i 2010. OB-kampene er kendt for hård fight, skarpe dueller, masser af tilskuere og sidst de to mandskaber mødtes, endda med fire mål.
Det er tre uger siden, der sidst var kamp på Brøndby Stadion, og ud fra forsalget til OB-kampen, er det tydeligt, at folk længes efter at komme til fodbold igen.
- Vi kan se på det foreløbige billetsalg, at der er stor interesse for OB-kampen, så der venter uden tvivl spillerne en flot kulisse, og efter den flotte sejr i Aalborg er kampen jo ikke blevet mindre vigtig i den tætte kamp om andenpladsen, fortæller billet- og sæsonkortansvarlig hos Brøndby IF Jon Nedza.
Du kan sikre dig billet til kampen her og i Brøndby Shoppen.
Hvem ender som samlet vinder?
Seneste kamp mellem Brøndby IF og OB blev ligeledes spillet på Brøndby Stadion. Kampen var en højdramatisk en af slagsen. Efter at havde været bagud 2-0 og med en mand i undertal kæmpede de blågule sig tilbage med to sene scoringer og fik helt fortjent det ene point.
Du kan gense alle højdepunkterne på FiB TV her.
Køb nu og slip for kø
Der forventes et stort tryk på indgangene på søndag, og Brøndby IF opfordrer til, at man køber sine billetter i forsalg og dermed undgår kø på kampdagen.
Er du samtidigt medlem af Fællesskabet, sparer du ydermere gebyret på 20 kr. pr. billet. Et medlemskab af Fællesskabet er gratis.
Husk at du kan købe og printe dine billetter online helt frem til kampstart!
Har du ikke mulighed for at købe dine billetter online, kan de også købes i Brøndby Shoppen på Brøndby Stadion.Billethuset som ligger foran Faxe Tribunen, åbner på søndag kl. 15:00. Fans fra OB henvises til udebane-billethuset, bag Nordea Tribunen, som åbner kl. 16:00.
Sidste gang OB gæstede Brøndby Stadion var der fight - masser af fight - på programmet. Lad os håbe på et drama af samme kaliber søndag aften kl. 18:00.