Spillerne på græs

03.03.2010 14:31

Vejret har ikke været med de danske fodboldklubber, og Brøndby-holdet har da også været på både kunstgræs og indendørs de seneste par dage. Torsdag rykker holdet dog på græs, når der trænes på selve Brøndby Stadion.

- Vi skal passe meget på stadion-banen, og vi har indtil videre ikke brugt den til træning. Nu rykker vi ind torsdag formiddag, hvor vi skal pudse nogle af de ting af, som vi har arbejdet med under optakten, fortæller assistenttræner Kim Daugaard.

Ser frem mod søndag

- Vi har haft en god optakt, og ser frem til endelig at komme i gang på søndag. Der er altid nogle åbne spørgsmål op til en sæsonstart, som man først får svar på, når kampen er i gang. Vi føler dog, at vi har haft en god forberedelse, og vi ser allesammen frem til søndag, hvor vi for alvor får testet os af, fortæller han.

- Man kan godt mærke på spillerne, at det er ved at være nu. Der er en god spænding på, og vi er fokuserede på at få en god start på foråret. Vi har nogle klare mål, og jeg tror vi får et godt forår, lyder det.

Der er ikke adgang for tilskuere eller presse under træningen torsdag. Spillere og trænere er dog som altid til rådighed efterfølgende - fra omkring kl. 12:30.

Du kan sikre dig billet til søndagens kamp og resten af forårets opgør på Brøndby Stadion på brondby.com/billetter. Jagten indledes nu!

Jatta

Græsset på Brøndby Stadion spares, men torsdag træner truppen på stadion, hvor der passes på det grønne tæppe, så det er klar til søndagens ligaåbning.