Fællesudtalelse fra spillerne

05.03.2010 11:20

Oven på dagens begivenheder har spillerne besluttet sig for at komme med en fællesudtalelse via anfører Max von Schlebrügge.

- Der bliver og vil blive skrevet meget i medierne omkring dagens begivenheder. I den forbindelse er det magtpåliggende for os at sige, at vi har et eneste fokus, og det er kampen på søndag mod SønderjyskE.

Metal og Europa

- Weekendens opgør er begyndelsen på forårssæsonen, der handler om jagten på metal og Europa. Det er det, vi har trænet hen i mod siden vinterpausen, og det er det eneste, vi koncentrerer os om.

- Vi vil gerne appellere til alle i og omkring Brøndby om at bakke op på søndag og bære os frem. Vi vil på banen vise, hvad det handler om i en fodboldklub. Og det er fodbold.

Kampen bliver fløjtet i gang kl. 16:00.


Fællesskab

Det handler om fodbold og kampen på søndag på Brøndby Stadion.