Brøndby Tifo klar til sæsonstarten

04.03.2010 10:50

- Jeg tør godt sige, at Brøndby Tifo er tilbage, og det vil ingen være i tvivl om på søndag!

Ansvarshavende Christian Kindler og resten af Brøndby Tifo er i fuld gang med forberedelserne til forårets første kamp på Brøndby Stadion, og som så mange andre, glæder Brøndby Tifo sig til at få sparket foråret i gang.

Husk stemmerne

- Alle involverede har haft et godt samarbejde, og der er lagt op til at vi sparker foråret i gang med et brag, fortæller Christian Kindler.

- Der er jo en tradition for, at man ikke fortæller så meget om tifoarbejdet til den enkelte kamp, og det kommer vi heller ikke til denne gang. Jeg håber bare at folk er lige så klar som os, og at alle husker stemmer, halstørklæder og flag på søndag - og giver den gas under hele kampen, lyder opfordringen.

- Vi glæder os i hvert fald, tilføjer Christian Kindler, der altså ikke vil fortælle meget om søndagens velkomst - andet end at den bliver stort.

inferno

Brøndby Tifos inferno er ét af mange højdepunkter på Brøndby Stadions tribuner. Søndag går det løs igen, og Brøndby Tifo melder alle mand klar til en varm velkomst.