
Udlændinge vandt Brøndby-kamp
21.05.2010 14:29
Der var højt humør og masser grin til sæsonens sidste træning, da Brøndby-truppen blev inddelt i tre hold og afholdte en miniturnering. Holdene blev delt ud fra baggrund; opvækst i Brøndby, opvækst i udlandet eller opvækst i andre danske klubber.
Og det blev et forstærket udlændingehold, der løb med sejren i hovedturneringen - på trods af kun en enkelt sejr. Den var dog stor nok til, at de kunne kalde sig sæsonens sidste bedste hold.
Anelka tager straffe
Rød jubel. Rødt hold bestod af spillere fra andre klubber i Danmark og havde således Jan Kristiansen, Mikkel Bischoff, Thomas Rasmussen, Martin Bernburg, Michael Tørnes og Jan Frederiksen på holdet.
Assistkongen med bolden. Peter 'fys', der kom på banen og leverede en assist i træningskampen mod Ribe, var også med til sidste træning, hvor han spillede med blåt hold, der bestod af Daniel Wass, Daniel Stenderup, Nicolaj Agger, Jens Stryger Larsen, Rene Skovdahl og altså Peter Schmidt.
Max von Schlebrügge er tilbage på træningsbanen igen efter sin skade...
...og var en af de vigtigste kræfter bag "udlændingenes" sejr. Her passerer han Martin Bernburg i målet.
Mikael Nilsson med et drømmehug. Wass og Jens Larsen agerer målmænd, mens Peter 'fys' er en-mands-muren.
Mikkel Bischoff, der var kronraget og derfor blev kaldt Anelka af holdkammeraterne, reddede straffesparket fra Wass.
Vinderholdet! Udlændingene Remco van der Schaaf, Max von Schlebrügge, Samuel Holmén, Mikael Nilsson og Alexander Farnerud fik god hjælp af assistenttræner Bjarne Jensen og vandt miniturneringen.