
Sæsonens sidste: Jubilæumskamp i Ribe
17.05.2010 11:01
Ovenpå søndagens flotte afslutning på SAS Ligaen drager Brøndby IF nu ud den traditionsrige sommertur rundt i det ganske land tirsdag. En hyggelig begivenhed der plejer at trække masser af lokale tilskuere.
Denne sæson - der er afkortet af den danske deltagelse i VM - består sommerturen af et besøg i Ribe, der har kaldt opgøret mod Brøndby IF "Kampen om hovedstaden". Ribe er den ældste by i hele Norden - og var for mange år siden hovedstad i Danmark. Fodboldkampen afholdes i forbindelse med byens 1.300 års jubilæum.
Spiller til dagligt i serie 1
Kampen fløjtes i gang kl. 19:00 tirsdag den 18. maj, hvor hjemmeholdets bedste herrehold, der spiller til dagligt i serie 1, tager i mod i et forhåbentlig seværdig og underholdende opgør.
Sidste år var Brøndby-holdet på sommerturne, hvor det blandt andet blev til en 11-1 sejr over Tønder og en 8-5 sejr over Sønderborg.
Der bliver skrevet en masse autografer, når Brøndby-holdet spiller sommerkampe.
Spillerne hygger sig også. Her har Stephan Andersen fået anførerbindet og blevet sendt frem i angrebet.