Remco: Noget at spille om

07.05.2010 09:47

- Der er i hvert fald noget at spille om nu. Vi er et point efter Ålborg, så vi kan selv afgøre om vi skal forbi dem og forbedre vores position i ligaen.

Efter sejren over FC Midtjylland i midtugen, ser Brøndby IF's hollænder frem mod weekendens kamp mod AaB. Sidste hjemmekamp i sæsonen.

Slutte godt af

- Jeg håber da der kommer rigtig mange tilskuere og støtter op om vores jagt på bronzen. Det er vores sidste hjemmekamp, så det er sidste chance for denne gang, smiler hollænderen.

- Vi er fulde af selvtillid efter kampen mod FCM. Henrik (Jensen, red.) sagde før kampen, at vi skulle vinde de tre sidste, hvis vi skulle gøre os forhåbninger om noget. Nu startede vi så med at vinde den første kamp af de tre - søndag tager vi nummer to mod AaB.

- Vi scorede 4 mål mod FCM... Det skulle nok have været lidt flere, men det må komme søndag. Hele holdet er i hvert fald meget opsatte på at levere en god afslutning, slutter Remco af.

Remco van der Schaaf

Remco van der Schaaf er klar til at juble et par gange mere, når AaB kommer på besøg på søndag til sidste hjemmekamp i sæsonen.