Jan K.: Holdet har løftet sig

16.05.2010 21:45

- For 11 kampe siden, var der nok ikke mange, der havde troet, at vi ville stå med bronzemedaljerne i dag.

Tomålsskytten Jan Kristiansen var ombejlet af både presse og autografjægere efter kampen mod Randers FC.

Flot og chanceskabende fodbold

- Vi kan godt tillade os at klappe os selv skulderen - både trænerteam og spillere. Vi har spillet noget flot, fremadrettet og chanceskabende fodbold, som har betydet en masse mål.

- Det der er fantastisk er, at det ikke er én, men hele holdet der har løftet sig. Helt utroligt arbejde der er blevet leveret på det seneste, roser Kristiansen.

- Vi har været igennem en lang proces, hvor vi hele tiden har lagt mere og mere på. Jeg føler, at de sidste tre kampe har vist, at vi nærmer os det niveau, vi har haft som mål...selv om den slags selvfølgelig ikke er målbart.

- Men nu skal vi ud i bussen og fejre videre - og vi fortsætter uden tvivl også ud på nattetimerne, afslutter Kristiansen, der straks efterfølgende får stukket en øl i hånden af holdkammeraterne.