Information omkring FCK-kampen

01.05.2010 09:27

I morgen fløjtes forårets største fodboldbrag på Brøndby Stadion i gang, og det er stadig muligt at sikre sig billetter i forsalg.

Disse pladser kan man sikre sig på www.brondby.com/billet og i Brøndby Shoppen.

Slip for kø

Du kan minimere ventetiden ved at købe og printe dine billetter online. Er du samtidigt medlem af Fællesskabet sparer du ydermere gebyret på 20 kr. per billet - et medlemskab af Fællesskabet er gratis. Du kan købe og printe dine billetter online helt frem til kampstart.

Kom i god tid

Portene åbnes 1,5 time før kampstart. Der kommer som altid til Derby-kampene et stort tryk på indgangene. Vi opfordrer derfor alle til at komme i god tid. Billethuset har åbnet fra kl. 15.00.

Billetter til FCKs afsnit sælges bag Nordea Tribunen fra kl. 16.00. Husk man skal være medlem af FCK away for adgang til dette afsnit.

Grill foran 1964

På søndag åbner Brøndbys sportscafé 1964 allerede kl. 11.30. Der vil naturligvis være mulighed for at købe mad og drikke i 1964, og der vil blive sat en grill op i løbet af eftermiddagen foran cafeen til dem, der ikke kan vente med stadion-pølsen.

1964 er ligeledes åben efter kampen, hvor du kan slukke den sidste tørst.