
Djurgården på Brøndby Stadion
15.06.2010 13:59
De sidste detaljer i opstartsprogrammet er faldet på plads, og programmet byder bl.a. på muligheden for et glædeligt gensyn med den tidligere Brøndby-spiller Mattias Jonson.
Derudover skal Brøndby-holdet spille mod blandt andre Maccabi Tel Aviv, AIK Stockholm og Malmö FF, ligesom der naturligvis er lagt op til den store fan-oplevelse på den traditionelle Brøndby Dag, hvor der er masser af underholdning på programmet.
Opstartsprogram
16. juni Træningskamp, Helsingør
Kl. 18:30 Elite 3000 - Brøndby IF
22. juni Træningskamp, Frederiksværk
Kl. 17:00 Frederiksværk FK - Brøndby IF
(forkamp til U15 SBU-pokalfinale)
24. juni Træningskamp, Malmö
Kl. 16:00 Malmö FF - Brøndby IF
29. juni Træningskamp, Brøndby Stadion
Kl. 18:00 Brøndby IF - AIK Stockholm
30.-4. juli Træningslejr i Holland
3. juli Træningskamp, Holland
Maccabi Tel Aviv - Brøndby IF
10. juli Brøndby Dag
Se programmet herunder
10. juli Kjeld Rasmussen Cup V, Brøndby Stadion
Kl. 16:00 Brøndby IF - Djurgårdens IF
15. juli Kvalkamp til Europa League
18./19. juli Superligastart
Randers FC - Brøndby IF
Brøndby Dagen
Dagen indledes kl. 10:00, hvor det vil være muligt for medlemmer af Brøndby Kids at deltage i fællestræning med A-truppen. Her vil der også være en fotoseance med spillerne, der stiller op med de store smil og godt humør.
Kl. 11:30 er der autografskrivning for alle, og kl. 11:45 er der masser af aktivitet foran Brøndby Kids. Kvart over 12 præsenteres den nye trøje og kl. 14:00 spilles der All Star kamp mellem to udvalgte hold fra Børneulykkesfonden og UNICEF.
14:45 præsenteres truppen på Brøndby Stadion og klokken 16:00 er der kick-off til Kjeld Rasmussen Cup V, hvor modstanderen er svenske Djurgården med bl.a. Mattias Jonson på holdet.
Dagen rundes af kl. 18, hvor der er præmieoverrækkelse.
Kjeld Rasmussen Cup V
Kjeld Rasmussen Cup V er den femte udgave af turneringen, der som sædvanligt markerer den nye sæsons komme. Tidligere har Nürnberg, PSV, Juventus og Auxerre med Thomas Kahlenberg gæstet Brøndby Stadion og i år er det Mattias Jonsson og Djurgården IF fra Stockholm, der er sidste modstander inden det for alvor går i gang med Europa League kvalifikation og Superliga.
Kjeld Rasmussen Cup er traditionelt dagen, hvor truppen til den nye sæson bliver præsenteret. I år bliver også den nye hjemmebane trøje præsenteret og brugt i kamp for første gang.
Djurgården IF er en af de store historiske stockholmerklubber og med et kært gensyn med Mattias Jonsson er der lagt op til både et interessant slag på banen og muligheder for et nostalgisk øjeblik, når Jonson træder ind på Brøndby Stadion.
For begge hold gælder det, at denne kamp er den sidste test, inden det går løs i de respektive turneringer.
Billetsalget til KR Cup V åbner mandag d. 21. juni.
Der er altid stor interesse for Brøndby Dagen, hvor der også i år præsenteres en - på mange måder - helt ny spillertrøje.
Anføreren hilser på de mange fremmødte før kampen.
.. Og så er der præmier og pokal til vinderen. Årets Kjeld Rasmussen Cup bliver et opgør mellem to af de store tilskuerklubber i Skandinavien: Brøndby IF og Djurgårdens IF.