Brøndby Kids søger personale

29.06.2010 08:49

Kunne du tænke dig et spændende job i Brøndby Kids? Du vil komme til at arbejde i den sjoveste klub for børn, der holder med Brøndby IF.

Brøndby Kids er primært åben før hjemmekampe i Superligaen, hvor der er masser af glade børn i Apollo Park (eventpark med masser af aktiviteter). Brøndby Kids slår desuden dørene op i forbindelse med ferier, jul og fastelavn - samt til årets sommerbegivenhed: Brøndby Dag og Kjeld Rasmussen Cup.

Vil tilbyder

Vi tilbyder dig et lønnet job med masser af udfordringer i et team af unge mennesker og en god ånd - som du altså kan blive en del af.

På kampdage vil arbejdstiden være 4,5 time og til andre arrangementer er den min. 4 timer. På arbejdsdage får du selvfølgelig lidt mad og drikke samt en billet til dagens kamp.

Du skal:

- være mellem 15 og 17 år gammel. Når du fylder 18, går du desværre på "pension", men kan overgå til vores frivillige stab.

- have stor lyst til at give børnene, der kommer i Brøndby Kids på kampdage og til andre arrangementer, en rigtig god oplevelse. De skal have en fornemmelse af, at det her er noget helt unikt.

- være motiveret for at indgå i et team, hvor alle hjælpes ad med at give børnene og hinanden en super oplevelse.

- forvente at være på arbejde til alle Brøndby IF's hjemmekampe i Superligaen og til andre arrangementer såsom juletræsfest, fastelavnsfest og Brøndby Dag.

Lyder det som et job for dig, eller har du yderligere spørgsmål, så kontakt Merle på telefon 43 63 08 10 eller mail [email protected].

Vi ses på Brøndby Stadion!

Brøndby Kids

Mange forældre og børn benytter sig af aktiviteterne og tilbuddene omkring Brøndby Kids på kampdage og til andre arrangementer.