Wass: Klar igen

22.07.2010 12:30

Daniel Wass måtte kort før kick off i Randers melde fra til kampen grundet maveproblemer. Den unge back melder sig dog helt fit for fight til torsdagens europacup-kamp:

- Jeg synes, det er gået rigtig godt i de sidste træningskampe, så jeg var selvfølgelig super ærgerlig over, at jeg ikke kunne være med i Randers. Det gik dog relativt hurtigt over, og jeg er 100% klar til kampen i aften, fortæller Wass

Skal videre

- Det er altid fedt, at spille Europa Cup, så jeg håber selvfølgelig på at spille. Der er kamp om pladserne i Brøndby, men jeg er i hvert fald klar, hvis Henrik (Jensen, Red.) vælger at bruge mig igen, lyder det

- Vi vandt jo den første kamp 3-0, efter vi måtte bruge lidt tid på at åbne dem. Nu skal de længere frem på banen, og det giver selvfølgelig nogle muligheder for os. Når det er sagt, handler det dog kun om én ting: Vi skal videre!

- Rejsen herned var fin, og selvom her er rigtig varmt, er det gode forhold. Træningen på banen i går aftes var helt som den skulle være, selvom vi måtte starte i skyggen, for at undgå den værste varme. Nu handler det ellers bare om at slappe af, så vi er klar til opgaven.

- Det vil være rigtig fint, hvis vi kan lukke helt af igen, og selvfølgelig vil vi gerne score, men vores mål er gruppespillet, og det eneste der tæller er, at nå videre til næste runde, runder Daniel Wass af.