Brøndby Dagen nærmer sig

02.07.2010 19:00

Lørdag d. 10. juli spiller Brøndby IF den årlige Kjeld Rasmussen Cup i forlængelse af Brøndby Dagen. I år er modstanderen Djurgården IF, der blandt andet har den tidligere Brøndby-stjerne Mattias Jonson på holdet.

Kampen bliver sidste test for holdet, inden det for alvor går løs i Europa League-kvalen, der starter bare 5 dage efter.

Køb billet til kampen

Kampen bliver spillet lørdag den 10. juli kl. 16:00, men husk at Brøndby Dagen starter allerede kl. 10:00 med åben træning for Brøndby Kids sammen med Brøndby IF's spillere. Derefter følger der masser af aktiviteter og underholdning dagen igennem.

Billetsalget til kampen er allerede gået i gang, og du har mulighed for at købe billetter online her samt i Brøndby Shoppen.

Medlemmer af Brøndby Kids, Fællesskabet KERNEN samt sæsonkortindehavere kommer alle gratis ind. Medlemmerne af de 2 fordelsklubber får alle tilsendt en kode, hvor man selv kan trække billetterne via brondby.com/billet. Sæsonkortholderne skal benytte deres kort som sædvanligt. Bemærk dog, at alle pladser er unummerede.

Billetpriserne til kampen er 80 kroner for voksne og 40 kroner for børn/pensionister. Desuden er det muligt at købe en familiebillet for 199 kroner (2 voksne, 2 børn).

Til kampen bliver Nordea nedre, Loxam nedre og Faxe nedre åbnet. Alle pladser er unummerede til kampen.

Stemning på stadion

Den 10. juli slår Brøndby IF dørene op fra kl. 10:00 til en festlig Brøndby Dag med masser af aktiviteter for børn i alle aldre og en spændende sidste testkamp mod svenske Djurgården kl. 16:00.