
Billetinfo: Djurgårdens IF og FC Vaduz
05.07.2010 11:19
På lørdag, når den årlige Brøndby Dag afholdes, spiller Brøndby IF sidste test mod Djurgårdens IF, inden det for alvor går løs torsdag d. 15.juli mod FC Vaduz i Europa League kvalifikationen.
Billetsalget til begge kampe er i fuld gang, og der er som altid mulighed for print-selv-løsningen her og salg i Brøndby Shoppen.
Sæsonkort og Kernen/Kids har gratis adgang
Til begge kampe har sæsonkortholdere samt medlemmer af Kernen og Kids gratis adgang.
Sæsonkortholdere kommer ind på deres sæsonkort, helt som sædvanlig, mens medlemmerne af de 2 fordelsklubber får tilsendt en mail med en voucherkode til en print-selv-billet.
Djurgårdens IF billetinfo
Billetpriserne til kampen er 80 kroner for voksne og 40 kroner for børn/pensionister. Desuden er det muligt at købe en familiebillet for 199 kroner (2 voksne, 2 børn). Køb din billet her.
Til kampen bliver Nordea nedre, Loxam nedre og Faxe nedre åbnet. Alle pladser er unummerede til kampen.
FC Vaduz billetinfo
Billetpriserne til kampen er 140 kroner for voksne og 80 kroner for børn/pensionister. Køb din billet her.
På Faxe Tribunen er priserne 110 kroner for voksne og 60 kroner for børn/pensionister. Faxe Nedre er ikke åben til kampen. I stedet bliver Faxe Øvre unummeret tribune.
Alle sæsonkortholdere kommer gratis ind til kampen og har deres faste plads. De tilskuere med sæsonkort til Faxe Nedre bruger naturligvis samme indgang som sædvanligt, men skal altså stå på Faxe Øvre under kampen.
Anfører Max von Schlebrügge løber som altid på banen i spidsen for Brøndby-holdet, når hhv. Djurgårdens IF og FC Vaduz gæster Brøndby Stadion i den kommende tid.