Vel ankommet til Sydafrika

22.01.2010 12:17

Brøndby-truppen landede fredag morgen i Johannesburg efter en problemfri flyvetur. De er nu, fredag formiddag, på vej nordpå mod deres hotel og træningsfaciliteter, der befinder sig tæt på Pietersburg også kaldet Polokwane.

Polokwane er en af de ni værtsbyer, hvor VM i fodbold skal afholdes til sommer. Og Brøndby-holdet får muligheden for at prøve nogle af de fornemme faciliteter, når de i morgen skal spille hele to opvisningskampe på det flotte Peter Mokaba Stadium. Læs meget mere om stadion og byen her.

Ny mand i truppen

Med på turen er U-19 spilleren Brent McGrath, der har overtaget Jacob Berthelsens plads. Berthelsen blev skadet i onsdagens kamp mod Næstved og skal scannes i Danmark. Han vil dog støde til truppen senere, hvis det viser sig, at skaden er af mindre omfang.

brondby.com forventer at kunne bringe flere nyheder fra Sydafrika tidligt fredag aften. Du kan desuden følge med på turen hos Fællesskabet, som du kan tilmelde dig her.

Brent McGrath

Brent McGrath er med Brøndby-truppen i Sydafrika, da Jacob Berthelsen ind til videre er blevet hjemme for at bliver scannet.