
Nederlag mod Bidvest Wits
26.01.2010 11:06
Brøndby IF spillede tirsdag morgen mod Bidvest Wits turens anden træningskamp. Kampen endte med et nederlag på 2-1, hvor Jens Larsen scorede Brøndby IF's enlige mål.
Da de fleste landsholdsspillere er ankommet til truppen havde trænerteamet flere strenge at spille på til opgøret. Dog stod Samuel Holmén, Alexander Farnerud, Jon Jönsson og Daniel Stenderup over.
Liveupdate fra dagens kamp
90' Kampen er slut. Bidvest Wits vinder 2-1.
89' Målet er et resultat af et større pres fra hjemmeholdet, der har flere kræfter tilbage i benene end Brøndby-holdet.
89' Mål af Bidwest. En kontra ender med et skud fra kanten af feltet, som Tørnes ikke når. 2-1 til hjemmeholdet.
84' Brent forbi målmanden, kommer til baglinjen og slår bolden ind over og finder Pierre Kanstrup. Han finder Jan Kristiansen, der header godt. Keeperen er dog kommet tilbage og redder flot.
83' Hjemmeholdet har skruet noget op for tempoet, og man ser, at de er længere fremme med forberedelserne. De spiller turneringskamp allerede i næste uge.
76' Der ender med et målspark.
76' Hjørne til Brøndby.
75' Jan Kristiansen ind i stedet for Stefan Gislason. Jan K. overtager Gislasons plads på midtbanen.
72' Bidvest Wits har hjørnespark og spilleren, der tager hjørnesparket, rammer noget klodset hjørneflaget i stedet for bolden. Det resulterer i, at flaget flyver ind på banen, mens bolden nærmest bliver liggende. Spilleren bliver derefter så sur på hjørneflaget, at han kaster det lagt væk. Dommeren dømmer omspark.
70' Der må være sket noget i større i Johannesburg, da 8-10 politibiler brager forbi stadion for fuld udrykning.
68' Brøndby spiller rigtigt fornuftigt nu. Flere gode elementer af blandt andet Brent McGrath, Mikael Nilsson og Pierre Kanstrup. Spillet bølger frem og tilbage, hvor også hjemmeholdet har flere optræk til muligheder.
66' Bidvest Wits' akademispillere kigger nu på og diskuterer Brøndby-spillerne ivrigt.
63' Omstillingsspillet fungerer godt for Brøndby, der presser Bidvest over store dele af banen.
61' Stor mulighed til Brøndby. Brent og Ousman i samarbejde. Brent slår bolden ind over, hvor Ousman ligger i feltet. Afslutningen mangler lige det sidste, og keeperen blokerer.
60' Brøndby skifter to. Remco van der Schaaf og Jens Larsen går ud. Max von Schlebügge og Jan Frederiksen får 30 minutter på banen. Thomas Rasmussen spiller nu venstre kant.
56' Frisparket tages af Thomas Rasmussen, og Ousman Jallow er tæt på at heade bolden i mål. Keeperen kommer dog på tværs og gør skaden god igen.
56' Høj bold fra Tørnes ryger hele vejen til modstanderens målmand, der vælger at gribe bolden 1 meter uden for feltet. Frispark til Brøndby.
55' Fint opspil i venstre side, hvor Thomas Rasmussen brager til bolden. Den ryger til hjørne, der dog løber ud i sandet.
54' 2. halvleg er startet meget lige. Også hjemmeholdet har også skiftet fire.
53' Mikael Nilsson ligger på højrekanten. Daniel Wass spiller stadig på højre back.
52' Liveupdater og holdleder bombes i øjeblikket af tre kåde svenskere med isterninger.
48' De to U-21-spillere er netop ankommet. De ser godt trætte ud efter 48 timer i luften.
46' Ind er kommet Ousman Jallow, Brent McGrath, Pierre Kanstrup og Mikael Nilsson er kommet ind. Nilsson overtager anførerbindet.
46' Peter Madsen, Martin Bernburg, Paul Jatta og Michael Krohn-Dehli går ud.
46' Vi er i gang igen.
45' Der er lagt op til en del udskiftninger i pausen.
45' Pause. 1-1.
45' Sidste aktion inden pausen. Gislason forsøger fra kanten af feltet, men bliver tacklet i skudøjeblikket.
42' Krohn-Dehli går forrest. Han erobrer bolden i en glidende tackling.
38' Målet har medført mere intensitet, og der bliver virkelig gået til stålet.
37' Det er ikke helt urimelligt, da hjemmeholdet er kommet mere med i kampen.
36' 1-1. Selvmål af Thomas Rasmussen. Indlæg fra venstrekanten, hvor Thomas Rasmussen forsøger at sparke væk, men rammer kassen. Tørnes chanceløs.
35' Varmen har meldt sig.Dommeren fløjter til hurtig drikkepause for begge mandskaber.
34' Fulgene er fløjet igen. De gad ikke mere. Egentlig synd, for der vises flere flotte ting på banen. Mest fra fødder af Brøndby-spillerne.
32' Hjemmeholdet har haft flere gode indlæg, men det bliver ikke farligt.
30' Godt opspil af Michael Krohn-Dehli og Michael Bernburg. En forsvarspiller når lige at bolden væk før Bernburg når den i feltet. Tæt på for Brøndby.
29' Det giver Thomas Rasmussen og Michael Krohn-Dehli plads på venstrekanten, når Brøndby IF er i angreb.
27' Bidvest Wits 11'er har meget hurtige fødder. Han spiller højrekanten og udfordrer hver gang.
25' Bidvest Wits ligger lige nu nummer 12 i den bedste sydafrikanske række.
22' Trænerne fra begge hold er meget aktive og råber og skriger fra sidelinjen.
21' Tilskuertallet er fordoblet. Der er nu mindst 18 tilskuere.
20' Kampen bliver spillet på Bidvest Wits universitetsstadion. Under VM holder Holland til på disse faciliteter.
19' Solen er ved at bryde igennem og man mærke varmen komme. Stille og roligt. Kent har dog ladet hatten blive hjemme i dag.
16' Brøndby-holdet startede klart bedst, men hjemmeholdet er kommet bedre med og kampen er mere lige nu.
14' Et frispark til Brøndby bliver sendt ind over af Michael Krohn-Dehli. Deres keeper griber bolden lige foran Remco.
13' Den sydafrikanske fauna har meldt sig på tilskuerpladserne. Store fugle med meget lange næb har sat sig på hegnet bag hjemmeholdets mål. De har taget neutrale farver på.
10' Første afslutning fra hjemmeholdet. Ganske ufarligt og Tørnes griber skuddet.
8' De blågule spiller i perioder meget aggresivt med pres på hele banen. Kanterne fungerer godt, mens midtbanen smider lidt for mange bolde væk. Cramer har dog ikke været sat på væsentlige prøver på den sydlige tribune.
3' God start af de blågule, hvor specielt Peter Madsen er været forrygende fra kampens begyndelse.
2' Flot opspil i venstre side mellem Thomas Rasmussen og Michael Krohn-Dehli, og bolden ender til sidst hos Peter Madsen. Han spiller fladt på tværs af feltet, hvor Jens Larsen dukker op og skyder med det samme. Keeperen har ikke en chance og Brøndby bringer sig foran.
2' MÅÅÅL! Jens Larsen scorer. 1-0 til Brøndby.
1' Der sidder i øjeblikket en tilskuer på sydtribunen. Det er målmandstræner Morten Cramer, der er klar til at hente vildfarne bolde.
1' Spillet er sat i gang. Brøndby starter med bolden.
0' Michael Krohn-Dehli er anfører.
0' Banen ligger mellem en motorvej på den ene side, træningsbaner på den anden og et større campus-område længere nede af vejen. Johannesburg larmer i baggrunden.
0' Truppen er gået ind i omklædningsrummet for at få de sidste instruktioner af træneren, mens de tre oversiddere har sat sig op på tribunen, hvor de skutter sig lidt i den 'kølige' morgen.
0' Sydafrika er en time foran Danmark. Kampen starter kl. 9 danske tid. Kl. 10 lokal tid.
0' Omgivelserne er en del anderledes end lørdagens træningskamp. Lige nu er der ca. otte tilskuere, hvor de tre sover endnu. En af de sovende er vagten.
0' Banen er tung efter en regnskylle i nat. Dog er temperaturen noget nær perfekt; 20 grader.
0' De to U-21 landsholdsspillere, Anders Randrup og Mike Jensen, støder først til truppen senere i dag og er derfor ikke med i dagens kamp.
M. Tørnes
D. Wass - R. v.d. Schaaf - M. Bischoff - T. Rasmussen
J. Larsen - P. Jatta - S. Gislason - M. Krohn-Dehli
M. Bernburg - P. Madsen