Brøndby IF tabte i varmen
23.01.2010 08:13
Brøndby IF tabte her til formiddag med 2-0 til Supersport Utd. på det kommende VM-stadion Peter Mokaba Stadion i Sydafrika.
Kampen blev spillet under ekstreme varmegrader (efter danske forhold) og det bekom tydeligvis dagens modstander bedst. Brøndby IF leverede dog en fin præstation foran et meget medlevende - og larmende - publikum.
2-0-nederlag
00' Der er en voldsom larm på det flotte stadion, hvor en gruppe mandlige cheerleaders i jeans er med til at opildne publikum.
00' Stort set samtlige tilskuere har medbragt de berygtede vuvuzela-horn, der frembringer en særledes høj og ubehagelig lyd.
00' Der er massiv opbakning til spillerne fra Brøndby IF fra størstedelen af publikum, der hovedsageligt er fans af Kaizer Cheifs, som skal spille efterfølgende.
00' Det er perfekt fodboldvejr med omkring 23 grader i skyggen.
00' Kampen er en del et heldagsarrangement med 4 hold. Hele denne miniturnering vises i sydafrikansk Tv.
01' Kampen er i gang.
01' Første tackling fra en Brøndby IF-spiller afstedkommer kæmpe jubel fra tilskuerpladserne.
03' Kampen er startet i højt tempo. Der er ingen tvivl om, at Supersport-spillerne forsøger at presse tempoet op.
04' Første chance til Brøndby, men der afsluttes ikke konsekvent nok.
1-0 til Supersport Utd
06' Første gang Supersport-spillerne er farlige, er de rigtig farlige og Tørnes er uden chance på en flot, flot afslutning.
09' Kampen bølger frem og tilbage.
11' Det er en lige kamp, men det er tydeligt, at Supersport-spillerne er mere vant til varmen, der er støt stigende.
14' Supersport-spillerne spiller hurtigere og forsøger at udnytte, at Brøndby IF spiller med meget offensive backs.
15' Jallow og Jatta knokler rundt og har tydeligvis ikke samme problemer med varmen som holdkammeraterne.
17' Kontrachance bliver bremset, da Jallow bliver fældet. På det efterfølgende frispark er han selv tæt på at heade udligningen ind.
18' Øjeblikket efter er Jan K. tæt på. Vi er klart med.
18' Temperaturen stiger hastigt og er oppe på 33 grader i følge en af de lokale.
21' Mulig friløber til Jallow, men han fløjtes off side.
2-0 til Supersport Utd
24' En Supersport-spiller sparker en returbold direkte op i målhjørnet.
25' Det er ikke urimeligt at Supersport fører, men 2-0 er et forkert billede af kampen målt på chancer.
26' Brøndby-spillerne er nødt til at gå ned i tempo; varmen er kvælende.
26' Jallow fældes i feltet, men dommeren fløjter ikke.
27' Dommeren blæser spillet af, så spillerne kan få en drikkepause. God idé!
27' I gang igen.
28' Der spilles med den nye VM-bold; noget spillerne på begge hold har skulle vænne sig til.
30' Brøndby spiller fint, men mistes bolden går det voldsomt hurtigt den anden vej.
34' Hjørne til Brøndby IF. J. Larsen sparker og Kanstrup er tæt på at nå frem til bolden.
35' Hvor er det dog varmt!!!
38' Brøndby har fået bedre fat nu. Drikkepausen har bekommet spillerne vel; også fordi der blev mulighed for et lille taktikmøde.
40' Brøndbys midtbane arbejder imponerende hårdt.
41' Kaizer Cheifs er netop ankommet og larmen på tilskuerpladerne tidobles.
43' Supersport-spillerne er også gået ned i tempo.
44' Jallow tæt på, da han får tacklet målmanden på kanten af feltet. Desværre får en Sunsport-spiller clearet den løse bold.
44' Dommeren havde lagt 2 min. til, men vælger så at fløjte af 20 sekunder før uret runder de 45 minutter.
Pause
Temperaturen er nu oppe på 37 grader.
Brøndby-holdet har gjort det godt under meget svære forhold, men mangler at få testet Sunsport-keeperen for alvor.
Kaizer Cheifs-spillerne er blevet sendt ned i omklædningsrummene, da deres tilstedeværelse ved banen simpelthen skabte for meget larm.
38 grader ...
46' 2. halvleg er i gang.
46' Larmen på stadion er nu fuldstændig ekstrem.
Brøndby har foretaget følgende udskiftninger i pausen: Ud: Remco, T. Rasmussen, Kanstrup, J. Larsen, Jallow. Ind: J. Frederiksen, Mikkel Biscoff, S. Gislason, D. Wass og B. McGrath.
50' McGrath afslutter fladt, men keeperen holder skuddet.
51' Her er varmt ...
56' Brøndby IF dominerer nu. Men det kniber stadig på sidste tredjedel af banen.
58' Jatta forsøger sig ude fra.
61' Det lavere tempo bekommer Brøndby-spillerne godt og man har fået skabt et overtag.
62' Jatta har spillet en god kamp på den centrale midtbane og fylder utrolig meget.
63' Madsen runder 3 mand, men tackles i afslutningsøjeblikket.
66' Brøndby har bolden meget nu.
67' Flot redning af Tørnes på Supersports første farlige afslutning i 2. halvleg.
68' Wass afslutter lige over mål.
70' Supersport har også udskiftet en stor del af deres hold.
73' Kampen er temmelig rodet nu.
74' Supersport har fået lagt et pres nu.
76' Tæt på 3-0, men afslutningen ender i sidenettet.
77' Jatta skiftes ud med Stenderup, der træder ind på den centrale midtbane.
80' Larmen på stadion er næsten værre end varmen ... næsten!
80' En af de indskiftede Supersport-spillere er vist en publikumsyndling. Hele tribunen danser nærmest, hver gang han har bolden.
81' Tørnes holder et langskud. Den unge keeper er ... ehm, brandvarm.
86' Stenderup tæt på at reducere fra tæt hold efter hjørnespark fra Jan K.
90' Dommeren fløjter af.
Startopstillingen:
M. Tørnes
M. Nilsson - R. v. d. Schaff - M. v. Schlebrügge - T. Rasmussen
J. Larsen - P. Jatta - P. Kanstrup - J. Kristiansen
O. Jallow - P. Madsen