Brøndby IF - Næstved Boldklub 4-1

20.01.2010 09:44

Brøndby IF spillede onsdag formiddag årets anden træningskamp. Modstanderen var Næstved fra 1. division, og selvom Kent Nielsen manglede 9 mand, benyttede sig af samtlige udskiftninger og gav spilletid til flere af de helt unge, vandt Brøndby IF kampen sikkert med 4-1.

For Brøndby IF scorede Jacob Berthelsen, Peter Madsen, Ousman Jallow og Daniel Wass. Remco van der Schaaf fik "come back" og der var spilletid til både Brent McGrath, Osama Akharraz og Mustafa Hassan. Læs kampforløbet herunder.

4-1 sejr

4-1 (Berthelsen, Madsen, Jallow, Wass)

90' Kamp slut. To hjørnespark til hjemmeholdet i slutfasen var højdepunkterne i kampens afsluttende fase.

85' Det virker som om kampens resultat har sat sig. Begge hold virker tilfredse efter en kamp, der til tider har været præget af forholdene, men dog også vist periodevis gode takter hos hjemmeholdet, der modsat første træningskamp har fået gang i målscoringen.

79' Remco deltager også i det fremadrettede spil, og så tager Stenderup over som den højtråbende i forsvaret. Næstved har haft et enkelt hjørnespark, men ellers sker der ikke så meget uden for banens midterzone.

77' Brent McGrath spilles fri på kanten af feltet og tager bolden godt med, men bliver tacklet i skudøjeblikket. 

69' Brøndby sidder på det hele. Defensiven styres med hård hånd af en meget dirigerende Remco van der Schaaf og Næstved er ikke kommet til noget i anden halvleg. Det ser stabilt ud, hvilket dog også skyldes, at Næstved giver god plads i perioder.

67' Osama Akharraz lægger bolden blødt og præcist ind over til Wass, der dog får kraft i hovedstøddet, så målmanden er chanceløs.

67' 4-1!

65' Jens Larsen spiller centralt sammen med Stefan Gislason på midten. Wass spiller igen på højre-kant.

63' Næstved har trukket sig længere tilbage nu, og hjemmeholdet udnytter pladsen til, at få mere struktur over opspillet, der nu fungerer bedre.

61' Brøndby IF foretager tre udskiftninger lige efter scoringen. Mustafa Hassan ligger nu i angrebet sammen med Brent McGrath. Wass er kommet ind igen.

60' Ousman Jallow scorer på straffespark begået mod ham selv efter flot samspil mellem Jatta og Peter Madsen. Minuttet før scoringen gjorde Madsen og Akharraz det samme, dog med en afbrænder til følge. Flot spil.

60' 3-1

55' Sne, vind og en glat bane gør det stadig svært. Der sparkes stadig mere end der spilles i anden halvleg, men hjemmeholdet er så småt ved at finde rytmen.

52' Anden halvleg skal, som første, lige i gang. Der er skiftet meget ud, og der søges efter struktur på begge sider. Næstved har haft et enkelt langskud, der dog gik langt forbi.

50' Jens Larsen får gult efter at nedlægge en modstander i kontrafasen. Bischoff har overtaget anførerbindet fra anden halvlegs start.

48' Remco har valgt at trumfe Max's korte bukser, og spiller som den eneste uden handsker.

47' Brøndby IF giver bolden op, og starter aggressivt med Jens Larsen i et raid på højrekanten. Indlægget bliver dog ikke præcist nok, men optimistisk start

45' 2. h. i gang: Bischoff og Remco i midterforsvar, Thomas Rasmussen som venstre back, Stenderup som højre. Gislason ind og spiller nu med Jatta. Venstrekant er nu Osama Akharraz og på højre spiller Jens Larsen.

Pause: Der er lagt op til mindst 6 udskiftninger i pausen.

Pause: Især anden halvdel af første halvleg har Brøndby IF spillet en god gang fodbold, trods lidt svære forhold. Vinden har taget til og banen er glat. Gode præstationer af Mikael Nilsson, Wass, Jan K (med et flot indlæg til mål) og en Peter Madsen, der dirigerer meget. Jatta og Kanstrup har i de sidste 25 minutter fungeret godt på den centrale midt.

PAUSE
(2-1, Mål for Brøndby IF: Jacob Berthelsen og Peter Madsen)

44' Næstved sparker flot frispark fra kanten af feltet, men Michael Tørnes redder i god stil.

42' Remco og de andre udskiftere varmer nu op, og der er lagt op til en hel del udskiftninger i pausen.

40' Max tager bolden hele vejen fra eget felt og kommer til afslutning. Ikke med den helt store effekt, men fin aktion.

34' Brøndby har fin kontrol med kampen, men Næstved-spillerne er opsatte og tackler også igennem.

Banen gør, at spillerne glider lidt rundt:

mobil

26' Banen er glat, men der er gode takter alligevel. Midtbanen fungerer godt og Jatta fungerer fint som bindeled mellem offensiv og defensiv. Næstved forsvarer med alt de har lært, og kæmper godt.

23' Fremragende mål af Peter Madsen. Et flot opspil i venstre side ender hos Jan K., der sender et præcist indlæg ind i hovedet på en fremstormende Madsen, der sender et flyvende hovedstød i kassen til hjemmeholdsføring.

23' 2-1

22' En OK kamp, alt taget i betragtning. Underlaget er meget hurtigt, men Brøndby er bedst til at udnytte det. Næstved gør dog hvad de kan i nærkampene.

17' Nilsson og Wass gør det godt sammen. De skifter hele tiden position, og ofte er det med Nilsson på modstanderens baglinje. Målet kom i øvrigt efter det andet hjørnespark i træk, og hjemmeholdet har sat mere tryk på modstanderens bagkæde nu.

16' Jacob Berthelsen scorer på hovedstød efter hjørnespark. Flot sat ind.

15' 1-1!

13' En god start af Brøndby, der desværre resulterer i en føring til udeholdet efter hjørnespark og lidt rod i feltet. Især Ousman Jallow og Mikael Nilsson er startet kampen godt, og Jallow arbejder som en hest i den forreste kæde.

11' 0-1 Langskud og halvklaring af Michael Tørnes. Bolden triller i mål til 0-1.

08' Næstved kommer igennem og får en mu... Mål til Næstved!

04' Brøndby IF er kommet fint i gang med kampen, og spiller bolden godt og hurtigt rundt.

00' Næstved starter med bolden, Max, Wass og Jan K. spiller i korte rør. Tørnes og Nilsson har huer på.

00' Kamp i gang!

00' Folk kommer sent i frostvejret, men der er allerede godt besøgt på langsiden.

00' Temperaturen er lige under nulpunktet.

00' Sneen falder stille på Brøndby Stadion og alle omgivelser er klædt i hvidt. Spillerne er i gang med den sidste opvarmning inden kick-off, der er programsat til kl. 11:00.

Startopstillingen

M. Tørnes
M. Nilsson - J. Berthelsen - M. v. Schlebrügge - J. Frederiksen
D. Wass - P. Jatta - P. Kanstrup - J. Kristiansen
O. Jallow - P. Madsen

På bænken

M. Falkesgaard
T. Rasmussen
R. v. d. Schaaf
S. Gislason
M. Bischoff
J. Larsen
B. McGrath
M. Hassan
O. Akharraz
A. Corlu
D. Stenderup