Målrig generalprøve

28.02.2010 15:49

Brøndby IF spillede søndag eftermiddag træningskamp mod Malmö FF på Brøndby Stadion, der om blot en uge lægger græs til forårspremieren mod SønderjydskE.

På trods af klar overvægt i spil og chancer, måtte hjemmeholdet se sig slået 2-3. Brøndby IF?s mål blev scoret af Michael Krohn-Dehli og Alexander Farnerud.

Chancer

Brøndby IF fik produceret et par gode chancer allerede indenfor de første 5 minutter. Pludselig stod den dog 1-0 til udeholdet efter et straffespark begået af Remco van der Schaaf. I situationen, hvor Remco havde fat i modstanderens trøje valgte kampens dommer at udvise hollænderen, hvilket må siges at være ærgerligt i en træningskamp.

Cirka 5 minutter efter blev Jon Jönsson sendt på banen i stedet. Svenskeren måtte desværre udgå 10 minutter senere efter et slag over benet, som han fik i en situation, hvor han begik frispark uden for Brøndby IF's felt. Frisparket blev sparket flot ind til 2-0.

Anders Randrup erstattede Jönsson i centerforsvaret og den unge forsvarsspiller spillede en god kamp på den lidt uvante plads.

Efter en halv times spil fik Brøndby IF endelig udbytte af overtaget. Efter et flot forarbejde afsluttede Farnerud udefra og Michael Krohn-Dehli var hurtigt over riposten fra målmanden.

Derefter øgede Brøndby IF presset og blandt andre Anders Randrup kunne have udlignet efter frit hovedstød i feltet. I stedet blev det 1-3 efter et hjørnespark, hvor Tørnes umiddelbart blev fældet ? men dommerens fløjte forblev tavs.

Pres

I 2. halvleg fortsatte Brøndby IF presset og det periodevise fine kombinationsspil. Efter 52 minutter strøg Madsen alene igennem, men blev tacklet bagfra, da han ville passere målmanden. Madsen valgte ikke at smide sig, hvilket blev desværre så betød, at dommeren ikke fløjtede det, der lignede et klart straffespark.

Som halvlegen skred frem blev der skiftet en del ud, men Brøndby-holdet bevarede roen og overblikket. Brent McGrath blev i sin første aktion sendt alene af sted mod målmanden, men Malmø-keeperen reddede flot.

Brøndby-spillerne tilspillede sig flere chancer flotte opstil, men det var en fremragende soloaktion, der skulle til. Farnerud afdriblede et halvt svensk hold, inden han sparkede bolden i kassen.

I slutminutterne pressede man for alvor på og bl.a. McGrath var tæt, tæt på, men bolden ville simpelthen ikke ind til en udligning.

Kampen blev overværet af små 2000 fans.

Startopstilling

16 M. Tørnes

8 M. Nilsson - 4. Rvd Schaaf - 24 M. Bischoff  - 21 T. Rasmussen

27 J. Kristiansen - 6 S. Holmén - 28 P. Jatta - 23 M. Krohn-Dehli

13 P. Madsen - 9 A. Farnerud

Bænk

2  A. Randrup
29  D. Wass
26  M. Jensen
33 D. Stenderup
15 J. Jönsson
32 B. McGrath
39 J. Larsen
Keeper K.Vilfort