
Det lysner på skadesfronten
24.02.2010 10:35
Forberedelserne til forårssæsonen er efterhånden inde i den afgørende fase. For trænerteamet handler det om, at have alle mand klar, så Brøndby IF kan stille i absolut stærkeste opstilling.
Et par spillere fik et hvil i tirsdagens kamp, mens Stephan Andersen og Nicolaj Agger, der begge er opereret i vinterpausen, begge gør store fremskridt og er på vej tilbage.
Jallow og Bernburg træner med
Anfører Max von Schlebrügge spillede mod Randers i lørdags, hvor han fik et slag på venstre læg. Svenskeren blev derfor sparet i tirsdagens kamp mod Lokomotiv Moskva. Også Ousman Jallow og Martin Bernburg fik en pause tirsdag, men træner fuldt med igen.
For Nicolai Agger går det fremad efter operationen i det skadet højre underben. Den hurtige angriber træner med truppen i de tekniske øvelser og følger derudover et specielt program. Også landsholdskeeper Stephan Andersen er i bedring og deltager nu fuldt i målmandstræning.
Alle tre målmænd bliver tæsket godt igennem af målmandstræner Morten Cramer på træningsbanen.