Jan K: Vi skal lukke kampen

05.12.2010 20:47

Set over hele kampen var uafgjort formentlig et fair resultat, da Brøndby IF søndag aften spillede mod Silkeborg i årets sidste Superligakamp.

Ikke desto mindre var det en ærgelig Jan Kristiansen, som brondby.com talte med efter opgøret.

Den skal puttes ind

- Begge hold havde store chancer igennem kampen. Silkeborg er bedst i første halvleg, hvor de rammer træværket to gange, men jeg synes, vi kommer godt igen i anden halvleg, hvor vi har chancer til tre-fire mål.

- Det er bittert, at de skal få udlignet helt til sidst i kampen i en situation, hvor der er klart frispark til os. Derfor er vi selvfølgelig noget ærgelige nu, men omvendt kan vi jo bare selv lukke kampen noget før ved at putte et par af de store chancer ind.

- 2-2 er vel nok et retfærdigt resultat, men vi kan bestemt ikke være tilfredse med måden, vi mister point på i dag, runder Jan Kristiansen af.