Fanseminar: En klar succes

For en uge siden afholdte Brøndby IF fanseminar i Michael Laudrup Lounge på Brøndby stadion med det formål at samle de forskellige aktører på området, fremme debatten og sammen finde nogle løsningsmodeller, der kan støtte den positive fankultur og mere effektivt komme den negative fankultur til livs.

DBU, Politiet, Divisionsforeningen og sikkerhedschefer samt fanrepræsentanter fra Brøndby IF, FC Nordsjælland, OB og FC København var blot nogle af de interessenter, der var mødt op med det formål at skabe bedre forståelse parterne imellem. Da den spændende dag var omme, var der skabt masser af nye kontakter, og der blev fra flere parter udvist villighed til mere dialog samt at lytte til og involvere fans noget mere.

brondby.com bringer her et fyldigt referat af fanseminaret.

Stemning og sikkerhed er vigtigst

Administrerende direktør i Brøndby IF, Ole Palmå, bød velkommen med en ny analyse, der viser, at det der er vigtigt for den almene fodboldtilskuer er stemning på lægterne og dernæst tryghed samt sikkerhed på stadion. Ole Palmå fortalte om vigtigheden for klubberne af at forbedre disse to punkter ved dialog med fans og ved at søge råd i både ind- og udland.

Så var bolden ellers givet op til indlæg fra alle parter, og her var dialog det gennemgående tema. De fleste oplægsholdere var enige om, at dialogen er den bedste måde at knuse problemerne på. I dagens indlagte pauser blev der flittigt og engageret udvekslet synspunkter mellem de fremmødte.

DBU's turneringsansvarlige Peter Ebbesen berettede om "objektivt udebaneansvar", hvilket DBU lancerede op til denne sæson. "Objektivt udebaneansvar" betyder kort fortalt, at udebaneklubberne står med ansvaret for udeafsnittet og derfor kan blive straffet for forseelser begået her. Peter Ebbesen gjorde det klart, at DBU generelt lægger vægt på at få input fra klubberne, og at det var et flertal af klubberne, der vedtog "objektivt udebaneansvar".

Ebbesen kunne fortælle, at man i de seneste par år har uddannet 1800 kontrollører i en ny uddannelse, der skal optimere kontrollørernes kompetencer, og at sikkerhedschefer i de respektive klubber den kommende tid også skal gennemgå et kursusforløb. Afslutningsvis konstaterede han, at FCK-away har haft en positiv effekt, og han opfordrer Brøndby IF til også at overveje en away-ordning.

Direktør i Divisionsforeningen Claus Thomsen, var næste taler, og han lagde ud med at vise en ny reklamevideo, der hedder "Respekt for ægte fans". Han kom ind på, at nøgleordene for hvad en fodboldkamp bestå af er nærvær, passion, drama og klasse. Han gjorde det også klart, at romerlys er uacceptabelt og en forkert måde at vise sin passion på.

Thomsen havde også taget en ny analyse med, der omhandlede, hvad der vigtigst ved fodboldoplevelsen på stadion for marginaltilskuere, altså folk der sjældent går til fodbold. På anden- og tredjepladsen (nr. 1 er, at ens hold vinder) over, hvad der er vigtigst for tilskueren, er bedre stemning og øget sikkerhed på stadion. Analysen fortalte, at 47-55 % af tilskuerne vil tage til kampe, hvis de to punkter forbedres.

Det kom også frem, at der gennemsnitligt bruges 4-5 mio. kr. pr. klub om året på at forbedre sikkerheden. Til sidst fortalte han, at man i øjeblikket kigger på at give udeholdet større indflydelse, bl.a. at de skal stå for alt billetsalg til udebaneafsnittet, og så står det øverst på Divisionsforeningens ønskeliste, at det i højere grad bliver muligt for klubberne at registrere og udveksle informationer om fodboldbøller, hvilket persondataloven pt. er en forhindring for.

Den britiske vej går via dialog

Clifford Stott fra Liverpool University og Wayne Nash, sikkerhedschef i Cardiff City FC, gæstede seminaret for at fortælle, hvordan de har været med til at løse de store problemer England har haft med hooliganisme.

Clifford Stott fortalte, at det centrale er, at de fans man har problemer med også bliver en del af løsningen ved at søge dialogen med dem. Wayne Nash fortalte, at der før i tiden ikke var nogen form for forståelse mellem de tre parter, fans, politi og klub. Han fortalte, at klubberne i dag også samarbejder meget bedre blandt andet ved at udveksle informationer. Efterretninger er en nøgle til at tage problemerne i opløbet, og i lighed med Stott fortalte Nash, at fans skal ses som en del af processen med at skabe ro. Der vil altid være uenigheder, men i det mindste skal de involverede parter altid kunne tale med hinanden.

Det var Nashs mantra, og så lå det ham på sinde at prøve at opnå respekt i alle fangrupperinger. I England tager de fuldt ansvar for udefans og står for alt billetsalg, og der gøres meget ud af at forberede sig til kampe, hvor man holder planlægningsmøder med politiet og eskorterer fans frem og tilbage.

Clifford Stott fortalte dernæst om håndtering af større grupper af folk, der marcherer og/eller demonstrerer i gaderne. Han kom ind på, at når politiet ser sig nødsaget til at blive fysiske over for enkelte i gruppen, skaber det en større samhørighed i gruppen og dermed modstand mod politiet, og det kan meget vel få situationer til at eskalere. Han fortalte, at politiet så vidt som muligt skal lade grupperne håndtere sig selv og koncentrere sig om observation.

Cardiff-modellen har bevirket, at antallet af anholdelser er faldet kraftigt, og man har de sidste år halveret antallet af politifolk til kampene. En vigtig pointe var, at hvis man som politibetjent virker imødekommende og snakker med fans, så vil de få hardcore hooligans få svært ved at trække en større gruppe af fans ud i ballade og uro.

I en efterfølgende spørgerunde var der en længere debat med de to briter om dialog, og hvad det indebærer. Clifford Stott mente i øvrigt, at det var "vanvittigt", at en udebaneklub kunne drages 100 % til ansvar, men ikke havde 100 % kontrol over udebaneafsnit.

Imødekommende politifolk

Allan Nyring fra Rigspolitiet var næste taler på seminaret. Han redegjorde blandt andet for de politiske initiativer, der var taget for at afholde ballademagere i at ødelægge fodbold for andre.

Det såkaldte "hooligan-register" er et af initiativerne, der blev talt om, og Allan Nyring kunne fremvise en statistik, der fortalte, at der pt. var 19 personer i dette register, og 240 personer havde fået hvad han kaldte "det gule kort".

Allan Nyring kunne også fremvise en statistik, der viste, at der var sket et markant fald i både sigtelser og anholdelser i forbindelse med fodbold, og et af de værktøjer politiet havde brugt til dette, var en ny måde at agere på i forbindelse med fodboldkampe. Det indebærer blandt andet, at politibetjente går sammen i mindre grupper, men samtidigt er mere synlige, blandt andet med refleksveste. Politiet er også begyndt på en ny evalueringsmåde, hvor man efter enkelte kampe laver et såkaldt peer-review, hvilket er en grundig evaluering af hele forløbet før, under og efter en kamp. På denne måde bliver det lettere at identificere, hvilke initiativer der fungerer i forbindelse med politiarbejdet til fodboldkampe.

Allan Nyring kunne også berette, at politiets fodboldhåndbog stod til at skulle opdateres. I den forbindelse efterlyste flere fans at blive taget med på råd, når håndbogen skulle opdateres, så man i samarbejde kunne udvikle en fodboldhåndbog, der i højere grad stemte overens med virkeligheden. Til slut kunne Allan Nyring berette, at politiet slet ikke var interesseret i at være til stede på fodboldstadions, og at det først var når de respektive klubber måtte smide håndklædet i ringen og ikke kunne klare eventuelle problemer, at de ville træde til på stadion.

Morten Anker Jensen fra Østjyllands Politi holdt efterfølgende et oplæg om Eventbetjentuddannelsen, som er blevet til i samarbejde med forskere fra Aarhus Universitet. Morten Anker Jensen startede sit oplæg med at vise et klip fra et opgør mellem Glasgow Rangers og Glasgow Celtic, hvor politiet efter mange år med uroligheder til disse kampe valgte en ny tilgang til deres eget arbejde og indledte en langt mere dialogsøgende vej for at se, om det kunne dæmme op for urolighederne.

Resultatet har været imponerende, og hvor man tidligere ikke kunne tage sin familie med til disse kampe, var det nu blevet en stor festdag. Morten Anker Jensen kunne efter det skotske indslag fremvise to videosekvenser fra Danmark, der viste, hvordan man i Østjyllands Politi håndterede potentielle urosituationer før, og hvordan man håndterer dem nu. Resultatet deraf var markant mindre uro og ballade i forhold til tidligere.

Morten Anker Jensen kunne berette om de positive resultater, der er kommet i forlængelse af den nye uddannelse, hvor dialog og partnerskab fans og politi imellem har sørget for, at der stort set ingen ballade har været til de kampe, hvor der har været eventbetjente tilstede.

Forståelse og dialog er alfa omega

Kristian Rasmussen og Jonas Havelund fra Aarhus Universitet har i flere år forsket i dansk fankultur. Forskerne fra Aarhus Universitet startede deres oplæg med at redegøre for de voldsomme episoder i Parken, sidst Brøndby IF var på besøg, og hvordan det i bund og grund var bagateller og misforståelser fra både fans og politi, der fik det hele til at eskalere.

Fanforskerne understregede, at man ved at rette henvendelse til de rette personer i fanmiljøet kunne have undgået, at det eskalerede på den måde, som det gjorde. Ligeledes redegjorde de for FCK's kamp i Næstved for et par år tilbage, hvor FCK-fans brød gennem et hegn og overfaldt Næstved-fans på den anden side. I denne situation kunne episoden ligeledes have været undgået ved at have lyttet til de FCK-fans, der allerede inden uroen havde gjort politiet opmærksomme på, at der var elementer på den anden side af hegnet, der kastede ting på FCK-tilhængerne, og at disse skulle fjernes.

Pyroteknik er et af de største problemer i dansk fodbold pt., og forskerne redegjorde for de debatter, der kører på EU-niveau for tiden, hvor man overvejer at lovliggøre brugen af pyrotekniske midler, blandt andet forklarede de, hvordan der i øjeblikket kører en kampagne i Østrig for at lovliggøre brugen af pyroteknik i landet.

Fans vil også høres

Kasper, nuværende medlem af en af Brøndby IF's mere yderliggående fanfraktioner, Southside United, forklarede, hvordan han havde været medlem af gruppen i 15 år på godt og ondt, men at man i de seneste år har startet en positiv dialog med Brøndby IF for at forbedre tilhængernes vilkår og skabe en bedre forståelse klub og fans imellem. Kasper er også en af personerne bag DSB's nye fodboldtog, der har sparet DSB for flere millioner årligt ved at give fodboldfans deres eget togsæt, når de tager på udebane for at følge deres hold.

Malene Friis fra DSB kunne videre berette om, hvordan det tidligere havde været et mareridt at have fodboldfans med om bord på toget, og hvordan man derfor havde valgt at gå helt nye veje med specialuddannet togpersonale, der står klar på perronen til at modtage fodboldfans med et smil og henvise dem til deres eget togsæt. DSB har på den måde gjort op med en masse af de problemer, man tidligere har oplevet med fans og politi om bord på toget. Før dette nye tiltag var kommet til verden, havde DSB en årlig udgift på ca. ti mio. kr. om året grundet hærværk i deres toge, når fodboldfans havde besøgt dem. Dette beløb er nu reduceret til 100-200.000 kr.

Christian Kindler fra Brøndby Support var næste taler på seminaret, og han efterlyste blandt andet større klarhed omkring, hvem der i bund og grund bestemmer til fodboldkampe. Er det DBU, sikkerhedscheferne, kontrollørerne eller nogle helt andre? Med større klarhed mente Kindler, at man vil kunne undgå konflikter ved at henvende sig direkte til den ansvarshavende og snakke om eventuelle problemer, inden de udvikler sig. Christian Kindler efterlyste derefter, at fans skulle have medbestemmelse over de regler, de eksisterer under for på den måde at skabe ejerskab over reglerne og dermed efterleve dem bedre. Et fælles regelsæt fra DBU om, hvad man som fan må og ikke må til fodboldkampe i Danmark blev også efterlyst, da det kan være frustrerende og forvirrende, at reglerne skifter fra uge til uge og fra stadion til stadion.

Lasse Bauer fra gruppen Alpha Brøndby var næste mand på talerstolen, hvorfra han efterlyste større indsigt fra klubberne, politiet og DBU i, hvordan fans lever og tænker, da man ikke kan putte fans i bestemte kasser og sige, at de lever efter bestemte regler og normer. Lasse Bauer fremlagde herefter et projekt fra Norge, hvor man havde fået godkendt brugen af romerlys i samarbejde med klubber, politi, brandmyndigheder og fodboldforbund.

Opsummering og fremtidsperspektiver

En inspirerende og lærerig dag endte med en fælles opfattelse af, at fanseminaret på Brøndby Stadion havde åbnet op for en konstruktiv debat, der inkluderer alle væsentlige interessenter på fanområdet.

Der var bred enighed om vigtigheden af dialog parterne imellem, og om at løsningerne på problemerne i enkelte fankredse kræver en indsats på mange fronter fra flere involverede frem for en "pegen fingre", som der tidligere har været tendens til.

Sikkerhedschef i Brøndby IF, Emil Bakkendorff, udtaler:

- Vi fik det ud af vores fanseminar, som vi ønskede - nemlig en konstruktiv debat og øget velvillighed fra parterne til at løfte i flok. Jeg tror, at mange gik fra seminaret med en masse inspiration og en anden tilgang til løsningen på fanproblemerne i dansk fodbold.

- Ud fra eksperternes oplæg er det tydeligt, at løsningen på problemerne er en mere proaktiv tilgang, hvor de pågældende fans ved hjælp af dialog og forståelse skal involveres som en del af løsningen.

- Selvfølgelig skal der også være konsekvenser for de fans, der alligevel ikke forstår at følge reglerne - det er blandt andet derfor vi har installeret et topmoderne overvågningssystem på Brøndby Stadion. Det er dog den proaktive tilgang med dialog og fælles forståelse, der virkelig kan minimere balladen og spare en masse ressourcer for politi, klubber osv.

Brøndby IF's administrerende direktør Ole Palmå fortæller endvidere:

- Det er vores håb, at de forskellige parter, der deltog på Brøndby IF's fanseminar, tager en større forståelse og en øget indsigt med hjem til deres respektive bagland, så vi fremover kan samarbejde bedre om håndteringen af fanproblemerne.

- For at processen ikke strander med fanseminaret, vil Brøndby IF i den kommende tid tage en række tiltag for at fremme den positive fankultur. Det er blandt andet også derfor, vi som de første i dansk fodbold har ansat en fuldtids fankoordinator, hvilket vi har store forventninger til.

- Af andre konkrete tiltage kan nævnes, at vi i begyndelsen juli 2011 lægger hus til en stor, international fankongres (for FSE - Football Supporters' Europe, red.). Desuden vil Brøndby IF i løbet af foråret 2011 tage initiativ til møder med de politiske partier samt de øvrige interessenter på fanområdet, lyder det fra Ole Palmå.