Thomas Rasmussen: Planen lykkedes

20.08.2010 08:18

Venstreback Thomas Rasmussen var, som de øvrige spillere, en træt, men glad mand efter 2-0-sejren i Lissabon. Rasmussen havde stor andel i, at Brøndby IF fik holdt Sporting Clube de Portugal fra fadet.

Efter opgøret fangede brondby.com manden med nummer 21 på ryggen.

Kom ikke for at imponere

- Vi kom ikke til Portugal for at imponere nogen, men for at få et godt resultat med hjem, og det kan man vist godt sige, at vi fik. Jeg synes, at vores plan lykkedes til fulde.

- Vi står godt på banen og er meget kyniske, når vi spiller os frem til noget. Vi har godt styr på deres backs og kanter, og derfor kan vi holde dem nede på et rimeligt antal chancer gennem kampen, siger Thomas Rasmussen.

- Det her er fantastisk for os, for vores fans og for klubben. Men det skal altså gøres færdigt på torsdag. Ellers kan vi ikke rigtig bruge den her flotte sejr til noget.

- Når vi har glædet os over sejren, så begynder vi at kigge frem mod søndagens kamp mod OB. Det bliver en helt anden kamp mod en anden type spillestil og mere fysisk betonede spillere. Den selvtillid vi har tanket i dag og i de andre kampe i sæsonen skal vi bringe med ind i kampen mod OB. Formår vi det, så vinder vi også den kamp, runder Thomas Rasmussen af. 

Du kan købe billetter til OB-kampen her eller i Brøndby Shoppen.